Arbejdsfordelingen i hjemmet skal udfordres
Ændres det ikke, vil det øge uligheden mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Feminisme er hot. I hvert fald i byerne. Debatarrangementer om ligestilling, køn og feminisme samler fulde huse. Der bliver diskuteret normkritik og seksuel frigørelse på livet løs. Det er spændende, og det er ungt.
Når vi alligevel vælger at bruge 8. marts – kvindernes internationale kampdag – på et ligestillingstema så ældgammelt og usexet som ligeløn, er det ikke for at bidrage til debatten om, hvorvidt dybe kavalergange kan være et feministisk statement eller ej. Derimod vil vi argumentere for, at normer for køn har stor betydning for det løngab, der fortsat eksisterer mellem kvinder og mænd i Danmark – og alle andre steder i verden.
Højere uddannelsesniveau
I 3F og DSR deltager vi i kampagnen ”Kvindernes sidste arbejdsdag”, der forsøger at sætte fokus på uligelønnen. Når kvinder gennemsnitligt tjener 15,7 pct. mindre end mænd, er det vel også kun rimeligt, at de arbejder tilsvarende mindre, lyder budskabet kækt.
Det arbejde, som kvinder udfører i daginstitutioner, på hospitaler og plejehjem, er mindst lige så vigtigt som det, der foregår på byggepladserne. Desuden tror vi på, at køn og de forventninger, der møder os som mænd og kvinder, har stor betydning for de valg, vi hver især træffer. Og derfor handler løn lige præcis om køn.
Kvinder har faktisk gjort noget for at rette op på den ulighed, der foregår på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at uddanne sig mere og længere end mange mænd. Men kvinders højere uddannelsesniveau lader ikke til at ændre på den gennemsnitlige lønforskel. I dag er der flere mænd, der er gift med kvinder, der er bedre uddannet end dem selv, end omvendt. Alligevel tjener manden mest i halvdelen af disse ægteskaber.
En stor del af forklaringen skal findes i normer for køn, nærmere bestemt i den normale (og kønnede) arbejdsdeling, der finder sted i familierne. Det er nemlig stadig normen i Danmark, at kvinder tager mere end 90 pct. af barslen, står for det ulønnede arbejde i hjemmet og vælger at gå ned i tid, når arbejdet presser familielivet.
De traditionelle ”kvindefag”
Det er især omkring familielivet, og ikke mindst i forestillingerne om moderrollen, vi ser, hvordan samfundets normer om køn i høj grad er med til at forme de valg, vi træffer som individer.
Lever man op til samfundets normer, høster man anerkendelse og genkendelse som belønning. Det har alle mennesker brug for, og derfor mener vi heller ikke, at man kan klandre kvinder for at søge de job, der giver dem de bedste muligheder for at leve op til det ansvar for arbejdet i hjemmet, som er blevet dem tildelt. Tværtimod.
Og her har den offentlige sektor og de traditionelle ”kvindefag” ry for at være de mest familievenlige. Og dårligst lønnede, når uddannelse og arbejdsvilkår tages med i betragtningen.
Mere fleksibel arbejdstid
Men det er problematisk, fordi denne bevægelse er med til at cementere arbejdsmarkedet som kønsopdelt. Vi ser en klar tendens til, at kvindedominerede arbejdspladser bliver mere og mere familievenlige. Det seneste eksempel herpå må være Københavns Kommunes beslutning om at udvide forsøgsordningen med fleksibel arbejdstid for medarbejderne i udvalgte forvaltninger mod til gengæld at gå ned i løn.
Fleksibel arbejdstid er bestemt ikke noget dårligt forslag, og mere fleksibilitet i arbejdslivet efterspørges af rigtig mange lønmodtagere. Men hvis arbejdsdelingen i hjemmet ikke udfordres, er vi bekymrede for, at det vil øge uligheden mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Derfor er vi også glade for, at industriens overenskomst nu sikrer arbejdstagere fuld løn under barsel til gavn for mænds familieliv og kvinders arbejdsliv.
Normer for køn er med til at fastholde nogle uhensigtsmæssige og konservative strukturer på arbejdsmarkedet. Vi drømmer om et smidigt arbejdsmarked og mangfoldige arbejdspladser, hvor ingen begrænses af gammeldags forestillinger om, hvordan mænd og kvinder skal være.