Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Om misundelsesskat

Ulf Kobbernagel, medlem af Retsforbundet, Lerås 49, Greve

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar til lederen 9/2 ”Misundelsesskat”: Det er klart, at dyrere boliger ikke skal bones ekstra, fordi de overstiger et vist prisniveau. Det er der intet rimeligt eller retfærdigt i. Ejendomsværdiskatten er under alle forhold en misundelsesskat og bør afløses af en statslig grundskyld. Folks huse skal ikke pålægges afgift.

Når man i lederen beklager sig over, at der betales af allerede beskattede penge, så er det lidt noget pjat. Alle afgifter, f.eks. bilafgifter, energiafgifter og moms, betales af allerede beskattede penge. Grundskyld skal naturligvis betales af alle, der ejer et stykke jord, hvad enten det bruges til bolig, hotel, fabrik eller kontor.

Grundskyld er altså ikke en boligskat. Det er en afgift, som betales til samfundet, alt efter hvor eftertragtet den enkelte grund er.

Lederen harcelerer over grundskylden og nok med rette, for man ødelagde et velfungerende vurderingssystem, og med et kommende system, som også vil være stærkt fejlbehæftet, vil der være modstand mod at lade grundskylden gradvist afløse indkomstskatten. Det er nødvendigt at gå grundigt til værks og til stadighed rette vurderingen ind efter forholdene.

Derfor er et centralt system, der med et computerprogram fastsætter vurderingen, særdeles uhensigtsmæssigt i et dynamisk samfund. Vi må nødvendigvis have et decentralt vurderingssystem med lokal vurdering.

Grundskylden er retfærdig, fordi den gør, at der betales efter de fordele, man har ved at have rådighed over et bestemt stykke jord. Det er på samme måde som i teateret, hvor de bedste pladser koster mere end de andre pladser.

Samtidig vil man være opmærksom på, om det, man i det offentlige foretager sig, er til gavn for lokalbefolkningen, for hvis man forringer forholdene, falder grundværdierne, og der kommer færre penge i kassen.

Til gengæld vil forbedringer give flere penge, og dermed er der lagt op til, at de investeringer, man planlægger, ikke er afhængige af, hvor mange penge der er i kassen til formålet, men man kan lave et godt projekt og få det finansieret, fordi fordelene giver højere grundværdier og dermed øgede indtægter.

Samfundets investeringer skal økonomisk komme samfundet til gode, ikke en tilfældig grundejer. Alt andet er håbløst uretfærdigt. Grundskyld hæmmer ikke flid, foretagsomhed og initiativ. Med grundskyld er der ingen idé i at flytte penge i skattely. Med grundskyld får man jævnet ud på forskelle mellem storbyer, mindre byer og landsbyer.

Med grundskyld undgår man store økonomiske forskelle mellem generationerne. Grundskyld er ubetinget den rigtige og retfærdige måde at skaffe indtægter til samfundet.