Naturstyrelsen fælder værdifuld skov i Nationalpark Mols Bjerge
Nok så mange penge kan ikke købe os gamle træer i skovene, når først de er fældet.
Rundt omkring i landets skove har Naturstyrelsen travlt i disse dage. Det tidligere indførte fældningsstop i statsskovene er nu afløst af såkaldt naturnær træproduktion. Det vel at mærke i en tid, hvor biodiversiteten i de danske skove er trængt, og gamle træer og urørt skov er blevet identificeret som det vigtigste virkemiddel for bevarelsen af rig skovnatur.
Verdens Skove har tidligere gjort opmærksom på fældninger i den kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er i modstrid med selve formålet med en nationalpark, som er natur. Det samme viser sig nu at være gældende i Ringelmose Skov i Nationalpark Mols Bjerge. I skoven ved Kalø ligger mange mere end 100 år gamle fældede løvtræer, og endnu flere er mærkede til snarlig fældning. Desværre for naturen og biodiversiteten er det netop sådanne ældre træer, der er desperat brug for i de danske skove, og det vil i sagens natur også tage mere end 100 år at få de samme værdier tilbage i skoven.
Absurd argument
Naturstyrelsen hævder (opslag på Facebook 30/1), at der skal fældes træer for at finansiere natur. Det er et absurd argument, da gamle træer i urørte skove netop er vores biologisk mest værdifulde natur, og ingen mængder af penge kan købe os gamle træer i skovene, når først de er fældet. Tal fra lignende fældning af gamle løvtræer i Gribskov viser, at træerne hovedsageligt bruges til træflis og brænde. Verdens Skove mener, at de intensive fældninger frarøver danskerne artsrig og spændende natur, netop som det var blevet besluttet, at den skulle sikres med udpegningen af urørt skov.
Naturstyrelsen forklarer desuden, at der efter udpegningen af urørt skov skal fældes yderligere træer for at skabe lysåbninger i skoven, men det forklarer ikke, hvorfor man i områder som Ringelmose Skov for eksempel vælger at fælde store, gamle træer for at fremme væksten af unge træer, der først vil have en biodiversitetsværdi om mange årtier. Eller hvorfor man vælger at fælde værdifulde gamle løvtræer direkte ved siden af en tæt nåletræsbevoksning.
Alt dette inden for et område, der er forvaltet af Naturstyrelsen på vegne af alle danskere. Foruden at være nationalpark hører Ringelmose Skov også under Natura 2000 og rummer partier med en høj biodiversitetsscore, men den kunne score endnu højere, hvis der var flere gamle og døde træer – de træer, Naturstyrelsen nu er i gang med at fjerne.
Styrelsen burde have interesse i at bevare et sådant skovområde og de gamle træer med henblik på at øge mængden af døde og døende træer til gavn for sjældne arter af bl.a. svampe og insekter, men tilsyneladende vægter økonomiske interesser højere. Skovene er en del af vores fælles naturarv og burde forvaltes med biodiversitet for øje af Naturstyrelsen.