Umuligt for praktiserende læger at hamle op med Falcks lønninger
Region Syddanmark betaler Falck meget mere pr. patient end en selvstændigt praktiserende læge.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Landspolitikere, regionspolitikere og kommunalpolitikere kommer i disse uger med bud på årsagen til lægemanglen i udkanten og med forslag til at løse problemet. Jeg glæder mig over alle de kræfter, der lægges i at løse dette alvorlige problem. Men samtidig undrer jeg mig over måden, det gøres på. De midler, man bruger, er måske velmenende, men de er med til at gøre problemet værre.
Jeg bliver speciallæge i almen medicin om mindre end tre måneder. Jeg bor og arbejder på Ærø langt fra politikerne. Ikke kun geografisk, men også mentalt er der langt mellem politikerlivet og virkeligheden.
Det er, som om politikernes eneste redskab er en hammer, og med en politikerlogik bliver alle problemer til søm.
For to år siden stoppede en praktiserende læge på Ærø. Der var ingen købere til klinikken med 1.400 patienter. Regionen oprettede straks en regionsklinik, men antallet af patienter i klinikken faldt drastisk. Sidste år var der 400 patienter tilbage. Falck bød sig til og servicerer nu 400 patienter, hvilket er en femtedel af en normal praksis.
De tilbyder vikarerne lønninger i omegnen af 120.000 kr. i måneden eksklusive vagter. Det er ca. dobbelt så meget som en selvstændig læge tjener herovre. Lønpresset fra Falck-klinikken har gjort det umuligt at skaffe vikarer. Vi tjener omkring halvdelen.
Regionen betaler Falck meget mere pr. patient end en selvstændigt praktiserende læge. Her på Ærø vil jeg tro, at Falck får 4-5 gange så meget pr. patient som en selvstændigt praktiserende læge. Lønpresset fra Falck-klinikken skaber derfor en unfair konkurrence, som gør det umuligt for de almindelige lægepraksis at skaffe vikarer. Og eftersom patienterne løbende forlader regionsløsninger, får vi andre endnu flere patienter og må løbe endnu stærkere. Hos Falck sidder de tilbage med et stadig lavere antal patienter, men med den samme gode betaling.
Den velmenende hjælp fra regionens side har stillet os endnu ringere end før.
Politikerne lytter ikke
Politikerne lytter ikke til os, der står med problemerne. I stedet vælger de at fortsætte med den indsats, der langsomt, men sikkert udsulter borgenes mulighed for at have en fast praktiserende læge i udkanten.
For en brøkdel af de penge, regionen bruger på at overbetale Falck, kunne man have aflastet de almindelige praktiserende læger. Vi har for eksempel ingen skadestue på Ærø.
Det betyder, at folk altid henvender sig til egen læge først, og at vi skal bruge en masse tid på at passe den skadestuefunktion, det på fastlandet er regionen, der varetager. Herudover har vi lægevagt hvert femte døgn. Hvis den vagt blev honoreret bedre, kunne vi tiltrække vikarer fra fastlandet til at aflaste os.
Det ville også hjælpe, hvis regeringen tog initiativ til at ændre sundhedsloven, så regionerne fik bedre mulighed for at hjælpe de almindeligt praktiserende læger i stedet for at sende opgaven med at drive lægepraksis i udbud til private firmaer som Falck.
Endnu en læge stopper
Om få måneder stopper endnu en læge her på Ærø. En ung praktiserende læge fra fastlandet er i slutningen af året parat til at overtage den ledige praksis.
Jeg håber, at Region Syddanmark har lært af sine fejl og vil bakke op om denne løsning, så flest mulige patienter på Ærø kan beholde deres egen familielæge frem for at være henvist til Falck. Det er det bedste for patienterne – og det er en billigere løsning for regionen.
Selv bliver jeg som nævnt færdig som speciallæge om få måneder. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være selvstændigt praktiserende læge her på Ærø, men nu er jeg faktisk kommet i tvivl. Udkanten skræmmer mig ikke. Men de arbejdsvilkår, vi bliver budt, kan godt få mig til at overveje, om jeg bør vælge storbyen, mens jeg har små børn, så jeg har mulighed for at være sammen med dem. For jeg vil ikke kun arbejde i udkanten. Jeg vil også leve her.