Danmark og Sverige går forrest med grænseoverskridende luftfartssamarbejde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det kræver omfattende initiativer og en højere grad af innovation, hvis vi skal nedbringe CO2-udslippet i et trængt europæisk luftrum og samtidig øge trafikken og nedbringe omkostningerne.

For nylig meddelte FN’s organisation for passagerfly ICAO, at man i 2021 indfører et globalt værktøj til måling af CO2-udslip fra internationale fly, og lever flyene ikke op til kravene, kan de risikere en række alvorlige sanktioner. Og det massive CO2-udslip er et kæmpe problem i det europæiske luftrum, og der skal endnu flere initiativer til, hvis der skal gøres en reel forskel. Det europæiske luftrum er et af verdens mest belastede, og prognoser fra Eurocontrol (den europæiske organisation for luftfartens sikkerhed) viser en stigning i passagertrafikken med over 50 pct. flere flyvninger i 2035 sammenlignet med 2012.

En af barriererne for en ekspansion af miljøvenlig flykapacitet er det fragmenterede europæiske luftrum og markeder, som langt hen ad vejen betjenes af nationale leverandører under monopollignende former. I alt findes der 40 nationale leverandører af lufttrafiktjenester på det europæiske marked, og det store antal hindrer i sin nuværende form udviklingen af tilstrækkelig flykapacitet. Beregninger fra EU-Kommissionen viser omkostninger i størrelsesordenen 5 mia. euro pr. år og lidt over 40 km længere flyvninger pr. rejse. Den betyder øget brændstofforbrug, øget CO2-udslip og højere omkostninger. ICAO’s beslutning om at indføre globale retningslinjer i 2021 er et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra nok.

I 1999 igangsatte EU Single European Sky-initiativet med det formål at omstrukturere det europæiske luftrum og øge både kapaciteten og effektiviteten. Ambitionsniveauet er højt: kapaciteten skal tredobles, sikkerheden 10dobles og miljøpåvirkningen reduceres med 10 pct., mens omkostningerne skal halveres. Selv om effekterne af initiativet hidtil har været begrænsede, har det givet anledning til en række samarbejder på tværs af landegrænser og nationale luftrum i form af nye alliancer og partnerskaber.

Et godt eksempel er det dansk-svenske NUAC, som blev etableret i 2009 af svenske LFV og danske Naviair. NUAC håndterer i dag samtlige lufttrafiktjenester i Stockholm, Malmø og København og er hidtil den eneste fællesdrevne lufttrafikvirksomhed i Europa og står for 70-80 pct. af LFV’s og Naviars aktiviteter. Siden starten har virksomheden formået at optimere ressourceanvendelsen ved at mindske brændstofforbruget og standardisere systemsupporten i kontroltårnet. Samarbejdet har allerede resulteret i en række konkrete resultater, bl.a. et lavere CO2-udslip og lavere priser pr. flysæde, ligesom man har øget sikkerheden på flyvningerne. Bag NUAC’s succes ligger en fælles strategi baseret på en række europæiske anbefalinger om sikkerhed, kapacitet, omkostninger og miljø samt et juridisk rammeværk, der tydeliggør ansvarsfordelingen mellem NUAC, LFV og Naviair.

NUAC er et fremragende eksempel på, hvordan to lande har styrket det nordiske flymarked ved at øge omkostningseffektiviteten uden at kompromittere sikkerheden. Flere europæiske lande bør lære af det dansk-svenske samarbejde, hvis den europæiske luftfart skal forblive attraktiv.