Skæmmet af en del fejl af landbrugsmæssig art

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I kronikken 19/12 prøvede tre forskere, U. Jørgensen, Ib Johannsen og C. Felby (JJF), at give et bud på en bedre landbrugsdrift mht. klimagasser. Den interessante kronik er desværre skæmmet af en del fejl af landbrugsmæssig art. Her skal peges på enkelte:

JJF mener, at græsser er mere effektive til at udnytte sollys og gødning pga. længere voksetid.

Her overser forskerne, at man for længst benytter efterafgrøder i kornarealer, der både samler CO2 og kvælstofgødning.

JJF mener, at man med fordel kan dyrke afgrøder til biobrændstof i stedet for fødevarer uden dog at nævne, at der medgår store energimængder til denne proces.

Man overser også, at der så skal dyrkes flere fødevarer et andet sted på kloden.

JJF mener, at græs fastholder kulstof bedre end andre planter.

Det sker dog kun, hvis man giver jordens mikroorganismer dårligere forhold. Det kan ske ved at sørge for en tæt jord (dårligere iltforsyning) og undlade kalkning. Det øger imidlertid ikke jordens frugtbarhed, som det nævnes, men giver en dårligere vokseplads for afgrøder.

JJF mener, at vi importerer sojabønner svarende til Sjællands areal.

Det må bero på en misforståelse. Landbruget anvender ikke sojabønner, men derimod sojaskrå, der er et restprodukt fra produktionen af sojaolie, en af klodens vigtigste fødevarer. Arealet med sojabønner ændres forresten ikke, selv om vi undlader sojaskrå, det bliver så i stedet brugt som brændsel.

Brugen af sojaskrå resulterer forresten i, at der bliver en tilsvarende mængde korn, som kan anvendes til foder og som fødemiddel.

JJF mener, at biomassens kvalitet er på højde med sojaprotein. Der henvises ikke til foderforsøg, som er udført i tusindvis med sojaskrå. Desværre nævnes ikke, hvilke miljøproblemer landbruget slås med. Der menes sikkert kvælstofudvaskningen, som ifølge forskningen stort set er den samme på dyrket og udyrket jord. Blot man sørger for, at jorden er dækket af planter i vækstperioden.

Forslagene vil have en meget marginal klimaeffekt.