Trumps sejr skyldes frygt for at miste den gode levestandard

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så er valget i USA overstået. Og det gik, som det er gået i Europa de seneste par år, fra venstre mod højre. Fra moderat mod det ekstreme. Fra fornuftig udveksling af synspunkter mod ligegyldige beskyldninger og floskler. Mod splittese i stedet for mod samling.

Årsagen er den samme i USA som i Europa. Menneskers vandring fra fattigdom i hjemlandet mod lande, hvor de tror, de kan finde bedre levevilkår, forårsager frygt i befolkningerne for deres oparbejdede gode levestandard.

Desværre har vore politikere i de udviklede lande ikke set den virkelige årsag til fattigdommen i udviklingslandene. Eller også tør de ikke sige det højt. I stedet prøver de at retfærdiggøre sig med det ene uvirksomme projekt efter det andet i udviklingslandene. Uden at sætte ind over for det virkelige problem, nemlig overbefolkningen. Når befolkningstilvæksten i ulandene de seneste godt 50 år siden deres uafhængighed er tidoblet, siger det sig selv, at der opstår enormt store problemer med at blive oplyst, med at blive uddannet og med at skaffe mad og bolig.

Et af de første store ulandsprojekter, der blev etableret i 1960’erne, var udsendelse af sundhedspersonale med det gode formål at nedsætte børnedødeligheden, som var stor. Desværre manglede det gode projekt noget om familieplanlægning, og derfor har vi oplevet den befolkningseksplosion, der er årsagen til den fattigdom, som er årsag til udvandring mod rigere lande.

Uanset hvor mange nye gode projekter, der bliver givet ulandstilskud til, hjælper det ikke noget, medmindre der bliver etableret familieplanlægning.

Undskyldningen om, at de mange børn skyldes gammel tradition, gælder ikke, for det er jo netop det, ulandshjælp drejer sig om. Om hjælp til at gøre op med gamle primitive traditioner. Desværre lader det sig ikke gøre, så længe politikerne ikke tør gå mod paven og den katolske kirke.

Ulande sidder uhjælpeligt fastlåst i et jerngreb, der forbyder dem at bruge prævention, samtidig med at paven glæder sig over de mange trofaste katolske medlemmer, han har dernede. Paven tænker mere på sjæle, end han tænker på levestandard.

I de katolske lande i Sydeuropa er de så oplyste, at de i lang tid har brugt svangerskabsforebyggende midler. De taler bare ikke så højt om det, og paven taler heller ikke højt imod for ikke at tabe ansigt.

Beviset for effekten af børnebegrænsning ser vi i Kina. De mange uheldige sider ved Kinas etbarnspolitik til trods er det tankevækkende at forestille sig, hvis befolkningstilvæksten i Kina de seneste 50 år ikke havde været tidoblet som i ulandene, men bare to- eller tredoblet. Så havde ikke bare Kina, men hele verden haft et betydeligt større problem end i dag.

Også Indien har set sit overbefolkningsproblem. De har gjort op med gamle traditioner. De har store oplysningskampagner kørende, og de udleverer gratis kondomer i de fattige områder.

Ovenstående skal være mit bidrag til at gøre vore politikere opmærksomme på, at det er på tide at føre realitetspolitik frem for at føre forblommede urealistiske dagdrømme ud i livet. Og for at undgå, at vi skal opleve den samme uskønne valgkamp, vi har været vidne til i USA.