Vi skal huske, at mange føler sig sat af samfundstoget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er mange mennesker, som greb sig til hovedet over det amerikanske valgresultat – og jeg må indrømme, at jeg også blev ubehageligt hurtigt vågen, da jeg så de foreløbige resultater – men i stedet for meningsløst galpen op om pøblens dumhed, bør vi fundere over, hvorfor en mand som Trump kan vinde så mange begejstrede tilhængere. For vi ser jo den samme samfundsbevægelse i Danmark.

Den hvide arbejdermands frustration har mange fædre – og jeg er ikke i tvivl om, at en del af den skyldes, at han i højere og højere grad skal dele verdensmagten med kvinder og brune folk, og det kan ikke hjælpe noget. Uddeling af tudekiks og skuldertræk er her den eneste vej frem over for den slags følelser.

Men vi skal huske, at der er mange folk i den vestlige verden, som på andre måder føler sig sat af samfundstoget. Oppe i lokomotivet sidder ”café latte-slubrende” akademikere, som var heldige nok til at være gode i skolen og på trods af en (lille) arbejdsløshed har masser af fællesskab og fremtidsudsigter i byerne.

I landdistrikterne står de tilbage og ser deres jobs flytte ud af landet, ikke kan sælge deres huse og kun i ringe grad kan spejle sig i de mennesker, som får taletid i tv.

Det er enormt vigtigt, at os i lokomotivet – herunder de universitetsuddannede politikere – husker at tilbyde muligheder, arbejde og vigtigst af alt formål til alle borgere både i USA og i Danmark – specielt i lyset af seneste danske folketingsvalg, hvor folk i mit hjemlige Syddanmark i hobetal stemte DF. Ikke fordi de alle er indvandrerfjendtlige, men i protest og frustration.

Lad præsident Trump være anledningen til, at vi også i Danmark begynder at kigge på, hvordan vi kan give formål med tilværelsen til alle i samfundet, også de glemte mænd.