Grise og sygdom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, skrev i JP 3/10 om problemet med at kunne levere svinekød til Danmark og resten af verden. Og så er han villig til at se bort fra, at det, der bliver leveret, for en stor del er vedhæftet sygdomme, som i øjeblikket breder sig.

HM skriver, at Norge og Sverige ikke kan forsyne deres hjemmemarked med svinekød. Det problem har vi endnu ikke i Danmark; selvom vi gjorde som vore nabolande og tog fat i ondets rod og slog besætninger, der er smittet, ned og rensede staldene, ville vi for nuværende kunne forsyne hjemmemarked og en del af udlandet med kød og levende grise fra de besætninger, der ikke er smittet. Men det begynder at haste, da det jo breder sig.

Kan HM og hans kollegaer ikke se fordelen ved at kunne fortælle danskerne og de aftagende lande, at vores kød og de levende grise er sygdomsfri? De koster noget mere end dem med sygdom, men det vil ansvarlige forbrugere og beslutningstagere betale.

HM afslutter med at påpege, at Danmark er et af de lande, som bruger mindst antibiotika, og vi er det land, hvor der er mest kontrol med type og mængde, som den enkelte ejendom bruger. Det oplyses også, at det er for at fremme dyrevelfærden, at der sprøjtes. Men det er jo ikke i alle besætninger, det er nødvendigt at sprøjte, og jeg husker fra min barndom aldrig at have set min far sprøjte en gris.

Den egentlige grund til, at der ikke bliver gjort noget ved problemet, er økonomi. De fleste svinefarme vil ikke kunne klare det økonomiske tab, der vil følge en effektiv aktion, der må staten gå ind og kompensere. Det kommer staten jo til at gøre senere alligevel, bare i meget større målestok, for ikke at tale om de sygdomme, der vil komme for mennesker.