Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Havvindmøller – ja tak, men ikke i danske bælter og øhave

Energiforliget, som er en stor misforståelse ved ikke at have folkelig opbakning, må man i anstændighedens navn kunne ophæve.

Havvindmøller skal opføres i havområder langt fra land, ellers går store herlighedsværdier tabt. Arkivfoto: Melissa Kühn Hjerrild/Polfoto

Som forsker, der har beskæftiget sig med løsning af problemer relateret til vind- og bølgekraft, er jeg tilhænger af udnyttelse af såkaldt grøn energi. Imidlertid er det chokerende, at der er indgået et energiforlig, som åbner mulighed for opstilling af såkaldte kystnære vindmøller blot 4 km fra kyst. Der er jo tale om gigantiske konstruktioner, som, hvor de opstilles i større antal, totalt vil ændre danske bælter og øhave.

Energiforliget blev efter min mening ”listet” igennem Folketinget forstået på den måde, at Danmarks befolkning ikke var blevet informeret om de visuelle konsekvenser, som jo er aldeles væsentlige i denne sag.

Som eksempel kan jeg anføre, at jeg sidste sommer havde bedt om møde med borgmestrene i Nyborg og Kerteminde for at informere dem om de visuelle konsekvenser af opstilling af en kæmpe møllefarm i Jammerlandbugten i Storebælt. Ingen af de to borgmestre kendte til den sag. Hvordan er det så med informationsniveauet i forhold til alle de mennesker, hvis udsigt og naturoplevelse spoleres?

Der vil lyde et ramaskrig

Hvad tror for eksempel Det Konservative Folkeparti, som jo ønsker møllerne, at beboerne langs Øresundskysten i Vedbæk, Hørsholm, Humlebæk og Nivå vil sige til, hvis der skulle placeres vindmøller ca. 4 km fra kysten, hvilken afstand er ca. halvvejs til øen Hven? Møllehøjden vil blive op til ca. 200 m svarende til højden af 50-60 etagers bygninger.

Det er mere end fire gange så højt som det højeste punkt på Hven, men vil fra kysten synes seks til otte gange højere end Hven. Der ville selvsagt lyde et ramaskrig, som ville forhindre opstillingen. Men befolkningen i mere fjerne egne skal imod deres vilje åbenbart tåle tilsvarende ødelæggelse af deres natur. Energiforliget, som jo er en stor misforståelse ved ikke at have folkelig opbakning, må man i anstændighedens navn kunne ophæve, idet tilstrækkelig anskuelsesinformation ganske enkelt har manglet. Mange tror nok, at 4 km er en lang afstand. Men det gælder ikke i sammenhæng med så høje konstruktioner. De høje vindmøller ses meget tydeligt selv på 40 kilometers afstand, ikke kun om dagen, men også om natten, når de meget kraftige og blinkende toplys er tændte. Det er kun i dis og tåge, de ikke ses.

Tænk på pylonerne

Det er i øvrigt meget let at forvisse sig om, hvor langt væk fra man kan se høje konstruktioner som for eksempel pylonerne (tårnene) på Lillebæltsbroen, der er 120 m høje, dvs. mindre end de diskuterede vindmøller. Øresundbroens pyloner er 204 m høje, dvs. kun lidt højere end vindmøllerne. Storebæltsbroens pyloner er 254 m høje, dvs. noget højere end vindmøllerne, men de ses også over langt større afstande end 50 kilometer.

Høje konstruktioner, der placeres i havet, kan ses over meget store afstande og er i modsætning til konstruktioner på land meget mere visuelt påtrængende, fordi der ikke er landskabsformer, træer, skove, master, bygninger og anden menneskeskabt infrastruktur, som distraherer synet.

Vandområder er derfor på dette punkt særligt følsomme. Selv med en afstand på 20 kilometer fra kyst er de store møller således meget visuelt dominerende. Væsentligt er det også, at støj forplanter sig mange gange tydeligere over vand end over land.

De store vindmøller skal ud til havs, fordi der langs alle kyster i indre danske farvande er helårshuse, sommerhuse, campingpladser, hoteller, restauranter og udsigtspladser, som alle er placeret der på grund af det særlige miljø og den særlige stemning, som udsigt over vandet giver.

Ydermere er vindforholdene langt mindre gunstige i bælt- og øhavene end for eksempel i Vesterhavet. Bygning samt vedligeholdelse er til gengæld billigere for kystnære møller, men der er flere arbejdspladser forbundet med havvindmøller

Med de begrænsede afstande, der i Danmark er mellem kyster, betyder det, at man ikke nogen steder i bælter og øhave kan opstille vindmøller, uden at det har særdeles negative gener for et meget stort antal mennesker og erhverv. Det hjælper ikke, at man på en given lokalitet anbringer møller længere fra en kyst, idet det blot betyder, at de kommer nærmere og for tæt til anden kyst. Det afgørende i denne sag er imidlertid, at det slet ikke er nødvendigt at opstille vindmøller i indre danske farvande. Der er absolut intet teknisk til hinder for at anbringe vindmøller i havområder langt fra land. Det er selvsagt dyrere på grund af større vanddybde, idet udgiften til fundamenter, kabler til land samt vedligeholdelse bliver større.

Til gengæld er der flere arbejdspladser forbundet med havvindmøller. I Danmark har vi råd til at betale for den begrænsede merudgift, som havvind-el koster i forhold til kystvind-el. Vi betaler i mange andre sammenhænge meget for at opretholde attraktive omgivelser.

Nok i god tro

Det kan ikke være rimeligt selv fra et liberalt synspunkt, at nogen skal kunne drage økonomisk gevinst på bekostning af vores store herlighedsværdier. Det er mit håb, at man fra politisk hold får stoppet tilladelse til at opføre de store havvindmøller i bælt og øhave. Danmark skulle nødigt – som f.eks. Holland – ende med at være helt overbroderet med infrastrukturkonstruktioner.

Jeg tror, at de i øvrigt respekterede politikere, som har indgået energiforliget, ikke har været helt klar over, hvor store herlighedsværdier der kan gå tabt. Man har nok i god tro antaget, at væsentlige gener kan undgås ved blot at dømme disse kæmpestore konstruktioner ud i bælter og øhave.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Blog: Kæmp for danske interesserer og drop EU-Kommissionen

Anders Vistisen
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i Brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her