Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvordan er den perfekte kvindekrop?

Modelbranchen har i mange år givet sit bud på, at den åleslanke krop er smukkest. I de seneste år har vi dog oplevet en række modreaktioner, men når vi roser den kurvede kvinde for at turde vise sine former, risikerer vi at italesætte, at hun egentlig er afviger, mener cand.pæd. i sociologi Christian Langelund Hansen.

Christian Langelund Hansen, formidler ved Aalborg Bibliotekerne, pointerer i sit debatindlæg, at vi alle er medproducenter til herskende kropsidealer via den måde, som vi taler om kroppen på, og den måde, vi selv eksponerer vores krop på sociale medier. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

På de sociale medier florerer et klip, hvor 18-årige Linda tager en Whopper fra Burger King ud af køleskabet og spiser den til morgenmad. Hun er aspirant til at blive Skandinaviens næste topmodel.

Overalt i bybilledet ser jeg reklameplakater for tv-programmet ”Topmodel Curves”, som ruller over skærmen i disse uger. Titlen fanger min opmærksomhed, fordi den refererer til en række interessante tendenser inden for kropskultur og kropsidealer. I programmet følger vi en flok håbefulde unge piger, som konkurrerer om titlen som topmodel og en prestigefyldt modelkontrakt. Karakteristisk for programmets deltagere er, at deres kropstyper adskiller sig fra den gængse opfattelse af den smukke krop i modelverdenen. Pigerne har nemlig kurver og runde former. Indledningsvis i programmet beskriver konkurrencens dommer, at modelverdenen er begyndt at interessere sig for modeller med former, og at skønhedsidealet ikke længere bør føre til, at modeller sniffer kokain for at blive tynde. Derimod bør idealet være en sund krop med former.

Flere modreaktioner

I min optik er der tale om en positiv udvikling, da modelbranchen i årtier har været eksponent for umenneskelige kropsidealer, hvor nåleøjet til en modelkarriere kun kunne passeres, hvis modellen var tynd nok til at komme igennem det. Det kan godt være, at selve programmet er lidt tyndbenet og substansmæssigt går ind under kategorien ”tomme kalorier”, men selve konceptet om at lave en modelkonkurrence for kvinder med former bringer et vigtigt emne til debat: Hvordan er den perfekte kvindekrop? Modelbranchen har i mange år givet sit bud på, at den åleslanke krop er smukkest, men de seneste år har vi oplevet en række modreaktioner.

Symbolet på selvstændighed

Crossfit-bølgen skyllede for få år siden ind over Danmark med devisen ”strong is the new slim”, og kvinder begyndte at kaste rundt med traktordæk, sandsække og jernkugler med håndtag. Kokainen blev erstattet af proteinshakes. Crossfit blev symbolet på selvstændighed og styrke, og kvindernes muskler blev større. Symbolet på den perfekte krop blev nu et vaskebræt fremfor blottede ribben. For halvandet år siden gik der chokbølger gennem Danmark, da modemagasinet Cover genoplivede debatten om undervægtige modeller, da redaktionen bragte et foto af en 16-årig pige. Hun var sygeligt udmagret, hvilket sendte modelbureauet og redaktionen på bladet ud i et decideret stormvejr.

Offentligheden tog skarpt afstand. Skildringen af kvindekroppen har dog på et års tid taget en ny drejning, og selv samme Cover har for nylig bragt fotos af kendte skuespillere, som i en stor undertøjskampagne viser den naturlige og uperfekte kvindekrop. Formålet med at portrættere kvindekroppen uredigeret er at sende et klart budskab om, at man skal elske sin krop, som den er. Flere Hollywood-skuespillere er ligeledes gået i flæsket på perfektionskulturen og har brugt de sociale medier til at sætte en ny dagsorden og være rollemodeller på en ny måde.

Den rebelske stemning ramte Danmark, da to yngre mænd havde grinet hånligt ad en kvinde i bikini. De mente, at hun var for kraftig til at vise sine former frem i bikini. Dette udløste, at der i de følgende dage florerede masser af bikinifotos på Facebook af unge kvinder med former. Under hashtagget #minbikinikrop bebudede stribevis af unge kvinder, at de ikke længere ville skamme sig over de runde former, men stolt vise dem frem. Deres bikinibilleder udløste en række positive reaktioner, ros og anerkendelse over, at kvinderne ikke lod sig undertrykke af de dominerende kropsidealer. Dette rids over begivenheder og tendenser i debatten om den ideelle krop leder mig til en vigtig pointe. De gode historier om kurvede piger, som trodser fordomme og viser kurver i bikini på nettet, risikerer nemlig at modarbejde de gode intentioner. Ofte ser vi, at bikinibilleder af kurvede kvinder går viralt og høster en masse likes.

Ikke nødvendigvis fordi kroppen lever op til kropsidealet i det omgivne samfund. Nærmere fordi kroppen afviger fra idealkroppen. Vi ser nemlig gang på gang på de sociale medier, at kurvede kvinder, der poster fotos af deres former, hyldes som helte og foregangskvinder for det nye kvindekropsideal. Imidlertid risikerer dette at have den effekt, at de positive historier om de modige, kurvede kvinder, som står frem og viser bar hud, egentlig bidrager til at understrege, at deres udseende ikke harmonerer med normen og ”sandheden” om den smukke krop.

En diskussion med flere aspekter

Når vi roser den kurvede kvinde for at trodse frygt og bedømmende øjne ved at turde at vise sine former, risikerer vi at italesætte, at hun egentlig er en afviger, men at det er sejt og modigt, at hun står frem og står ved, at hun er afviger. Det samme er tilfældet, når vi udnævner kurvede skuespillere som Keira Knightley og Lena Dunham som heltinder og ambassadører for de kurvede kvinder. Når vi anerkender, at de kurvede har brug for talskvinder og heltinder, anerkender vi, at den kurvede krop ikke er idealet, og vi manifesterer den kurvede krop som afvigende fra normen.

Diskussionen om kvindekroppen har mange aspekter. Min pointe er derfor, at det er væsentligt at forholde sig til debatten, fordi vi alle er medproducenter til herskende kropsidealer via den måde, vi taler om kroppen på, og den måde, vi selv eksponerer vores krop på sociale medier. Mediebilledet er polariseret, og vi udsættes hver dag for mange indtryk og holdninger om, hvordan kroppen bør se ud. Kritikere af kurvede modeller vil mene, at piger med former blot påberåber sig curve-trenden som et alibi for at spise mere slik og kage, og at tendensen med den kurvede krop udspringer af janteloven, fordi den slanke krop kræver hårdt arbejde, hvad angår kost og motion.

Konfliktfyldt diskussion

Kritikere af den kurvede krop vil tilmed mene, at det er en hån mod menneskekroppen, hvis et kurvet kropsideal med et forhøjet bmi-tal med tiden bliver det dominerende kropsideal, da det ligger for langt fra de sundhedsmæssige anbefalinger, som vi kender i dag. Eksempelvis i relation til livsstilssygdomme forbundet med overvægt. Tilhængere af kurver mener derimod, at runde kurver sagtens kan være synonyme med sundhed og styrke. Der er altså tale om en konfliktfyldt og kompleks diskussion. I en diskussion om kropsidealer bør man ikke undgå mænd, og kropsdebatten begrænser sig på ingen måde til at omhandle kvinder. To kendte personer har på hver sin måde sat et solidt aftryk på 2016: Cristiano Ronaldo og Leonardo DiCaprio.

Ronaldo har markeret sig ved at skabe fantastiske resultater på fodboldbanen. Leonardo DiCaprio vandt en Oscar for sit fremragende skuespil. Ronaldo er på mange måder et fysisk pragteksemplar. Han er ultra-fit. Når han poserer i sine undertøjsreklamer, kan man se, at han har lagt et stort stykke arbejde i at optimere sin krop. Han er dedikeret og seriøs omkring kost og træning. Leonardo DiCaprio er derimod blevet eksponent for den såkaldte farkrop, som er et nyere mandligt kropsideal, hvor det er trendy at være småkvabset. Holdningen til kroppen er afslappet, og der skal være plads til pizza og øl. Farkroppen er ikke kun et Instagram-fænomen, men en kulturel og æstetisk modreaktion på Ronaldo-kroppen, der kræver mange timer i fitnesscenteret.

Jeg mener grundlæggende, at det er vigtigt, at kampen for at leve op til et bestemt kropsideal, hvad enten det er med kurver eller ej, aldrig bør fylde mere end følelsen af at have en krop, som man trives og har det godt med.

Christian Langelund Hansen er formidler ved Aalborg Bibliotekerne, uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i sociologi.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Uberettigede anklager mod tandlægerne
Freddie Sloth-Lisbjerg
Autoriserede sundhedspersoner diagnosticerer, forebygger og behandler med fagligheden som fundament.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce
Dokk1-kaos: Jesper Dybdahls bil er blevet fanget under jorden to gange
To sms'er med information fik Jesper Dybdahl fra Securitas, mens hans bil i fredags for anden gang var fanget i p-anlægget under Dokk1. Byrådspolitiker Marc Perera Christensen greb megafonen, da han vurderede, at Securitas kommunikation var for dårlig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her