Regeringen ordinerer den forkerte medicin på den rigtige diagnose
Det er rigtigt set af regeringen, at vi skal have løftet produktiviteten i det danske samfund. Men det gør vi ikke ved at skære i uddannelserne. Tværtimod.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen har ret, når den i sin længe ventede 2025-plan opridser, hvorledes den største udfordring i dansk økonomi er en lav vækst som konsekvens af en svag produktivitetsvækst og lave private investeringer. Men det er forkerte og for kortsigtede midler, den vil tage i brug for at bringe os tilbage på sporet.
En solid produktivitetsvækst er helt central for, at dansk økonomi også i fremtiden kan fastholde det høje velstandsniveau, som det har taget mange årtier at opbygge. Produktivitet har i årene siden 1990 og frem mod krisen i 2008 bidraget til mere end 85 pct. af fremgangen i værditilvæksten. På den lange bane hjælper det ikke at fremrykke forhøjet pensionsalder, importere mere arbejdskraft eller lade den ugentlige arbejdstid stige. Det er alle redskaber, som mister deres virkning hen ad vejen.
Det er derfor helt centralt at motivere virksomhederne til at investere i maskiner, udstyr, innovation og udvikling. Nyere forskning når dog også frem til, at vi skal prioritere uddannelse af allerhøjeste kvalitet for at sikre den største effekt.
Kvaliteten af elevernes viden og færdigheder i de unge år er nemlig afgørende for forskellene i vækstraterne på tværs af OECD-landene på den lange bane. Lande med gode Pisa-resultater har set over perioden højere vækstrater end lande med dårligere Pisa-resultater. Kvaliteten i undervisningen er med andre ord vigtigere end antallet af skoleår eller borgernes højest fuldførte uddannelse.
Et centralt nøgleord
Det er konklusionen i et studie offentliggjort i tidsskriftet Economic Policy, der har analyseret årsagen til forskelle i vækstrater på tværs af OECD-landene i perioden 1960-2000. Studiet har også sat tal på, hvor stor en gevinst Danmark kan høste ved at sikre bedre færdigheder hos børn og unge, og det understreger betydningen af at have bredden med og forbedre kundskaberne hos de fagligt svageste.
Hvis det fx lykkes os at få alle elever op på en Pisa-score på minimum 400, ville vi øge den danske bnp-vækstrate med 0,67 procentpoint. Så vi skal ikke kun fokusere på at opkvalificere og få uddannet flere. Uddannelse af høj kvalitet er et centralt nøgleord, hvis vi skal løfte produktivitetsvæksten mærkbart på længere sigt og dermed få Danmark ind på et højere vækstspor.
Regeringen går derfor galt i byen, når uddannelsesområdet har udsigt til fortsatte besparelser blandt andet som følge af omprioriteringsbidraget på statens område. Bevillingerne til erhvervsrettede ungdomsuddannelser, gymnasier, produktionsskoler, voksen- og efteruddannelsesområdet samt de videregående uddannelser falder således med omkring 4,7 mia. kr. fra 2016 til 2020.