En visumansøgnings rejse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

JP havde 25/7 et interview med Peter Schønsted om hans mange rejser, og til sidst fortæller han om sine problemer med ordet “visum”. Jeg har selv besøgt rigtig mange lande, flere af dem mange gange, så da jeg læste det, tænkte jeg, at det kunne jeg godt bidrage til med nogle historier, lidet anende at jeg faktisk stod midt i en. Den er for mig så grov, at jeg gerne vil advare andre mod Post Danmark eller PostNord, som det hedder nu.

Jeg skulle søge visum på et konsulat i København, så jeg kontaktede konsulatet, og vi aftalte datoen, hvor forsendelsen skulle være fremme. Jeg fik desuden den oplysning, at de altid selv henter deres post på posthuset.

Kuverten med pas og papirer blev indleveret med beregnet fem dage til forsendelsen og sendt anbefalet med track. Det nåede udleveringsposthuset fredag efter fire dage. Tirsdag ved 17-tiden fik jeg en mail fra konsulatet om, at mit pas ikke var kommet, selv om de havde fået en meddelelse om, at det lå til afhentning. NN fra konsulatet stod der mere end en time, mens de ledte efter det uden resultat. Jeg sendte straks en anmeldelse til Post Danmark om, at brevet var forsvundet, og bad om at få det sendt til modtageren, hvis det blev fundet. Kort efter modtog jeg en bekræftelse fra Post Danmark. Sent samme aften tjekkede jeg igen track and trace, og nu var der yderligere kommet en meddelelse om, at brevet lå til afhentning med flueben ved. Det lød fint, og jeg sendte en kopi til konsulatet.

Onsdag kl. 13.43 sendte konsulatet igen en mail til mig om, at postudleveringen stadig ikke havde fundet brevet, men ledte på fuld kraft, og at jeg venligst skulle oplyse om forsendelsens art – brev eller pakke samt størrelse – og om jeg nu havde skrevet adressen tydeligt, så de ikke havde taget fejl ved afleveringen. Det gjorde jeg så.

Torsdagen gik, og intet nyt er godt nyt, siger man jo, så jeg gik ud fra, at brevet blev fundet. Jeg er imidlertid ikke helt rolig, et pas er jo værdifuldt, så jeg gik fredag morgen tidligt ind på track and trace igen for at se, om brevet var afhentet med underskrift.

Jeg blev målløs, da jeg kom ind på sporet. Kl. 16.14 onsdag havde postudleveringen i Kbh returneret brevet til mig, som nu befandt sig på pakkecentralen i Taulov. Få timer efter at man efter eget udsagn havde ledt efter forsendelsen og bedt om yderligere oplysninger, returnerede man brevet. Ved 15-tiden fredag kom et postbud med det. Han troede ikke på historien først, den var selv for ham for utrolig.

Hvad skal vi borgere dog gøre, når vi ikke kan stole på, at indleveret anbefalet post når frem? Hvad er der sket med Post Danmark? Måske skulle man rationalisere lidt mindre og i hvert fald sørge for at have kvalificeret personale på udleveringsstederne. Det, jeg har været udsat for, er bare et nummer for groft, og det bør ingen udsættes for. Lige nu er jeg rådvild, for det ender jo på samme postudlevering, hvis jeg sender det igen.