Hører Dansk Folkeparti til i rød, blå eller ”grå” blok?
Dansk politik kan nok bedst beskrives ikke som rød og blå blok, men nærmere som en labyrint med en rød, en grå og en blå sfære og i øvrigt med alle regnbuens farver repræsenteret i de enkelte partiers holdninger til dit og dat.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dansk politik kan der ikke tegnes et entydigt klart billede af ved at opdele partierne i rød og blå blok.
Tag nu Dansk Folkeparti, f.eks. Hvor er det ærgerligt for det borgerligt liberale Danmark, at dette parti totalt blokerer for skattelettelser, fordi partiet bruger de socialistiske partiers argumenter mod at lette verdens tungeste skattetryk, der jo ifølge undersøgelser ikke har flyttet sig mærkbart uanset skiftende regeringers farve.
Topskattelettelser giver øget ulighed, og skattelettelser i det hele taget går ud over velfærden og dermed samfundets svageste, lyder argumentet. Det er en fatal fejltagelse. Skattelettelser er tværtimod en helt nødvendig investering i at skabe øget vækst, for uden øget vækst bliver samfundskagen, der skal deles ud af, for lille. Det kræver derfor meget høje skatter for at fastholde velfærdsniveauet bare nogenlunde.
Lav vækst og højt skattetryk er den onde cirkel, et flertal i Folketinget vil fastholde Danmark i. Skattelettelser og heraf følgende øget vækst er der tragisk nok ikke politisk flertal for selv med et såkaldt blåt flertal på Christiansborg.
Lav vækst og højt skattetryk er den onde cirkel, et flertal i Folketinget vil fastholde Danmark i.
Bliver resultatet af efterårets skatteforhandlinger en aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, vil det være en trist understregning af, at et borgerligt flertal i Folketinget ikke kan bruges til noget som helst, når det gælder en lettelse af det dybt skadelige høje skattetryk.
Skattepolitik er meget central
Ingen borger i et frit land bør betale mere end 50 pct. af sin indkomst i skat. Den såkaldte topskat sætter jo ind allerede ved 462.000 kr. i årsindkomst, så det må siges at være noget af en tilsnigelse at sige, at den kun rammer de allerbedst økonomisk stillede. Misundelsesargumentet holder med andre ord ikke. Det gør det rigide argument om øget ulighed i øvrigt heller ikke.
Hvis Venstre virkelig mener det alvorligt, at partiet politisk kæmper for et borgerligt liberalt Danmark, bør regeringspartiet stå last og brast med de partier, der også ønsker at omsætte dette politiske ståsted i praksis. Her er skattepolitikken meget central.
At det ikke er lykkedes at lette skattetrykket, er kort og godt en falliterklæring for de skiftende borgerlige regeringer i nyere tid. Hovedskurken er Dansk Folkeparti.
Hører dette parti, der i øvrigt har mange udmærkede kvaliteter, hjemme i rød eller blå blok? Og hvordan ligger det med regeringspartiet Venstre – er det et borgerligt liberalt parti, eller udgør det sammen med S og DF ”grå” blok, for hvem det mere handler om at sidde på magten, end om hvad magten bruges til?
Dansk politik kan nok bedst beskrives ikke som rød og blå blok, men nærmere som en labyrint med en rød, en grå og en blå sfære og i øvrigt med alle regnbuens farver repræsenteret i de enkelte partiers holdninger til dit og dat.
Det er måske på en eller anden måde en rigdom med alle disse nuancer, men det er også med til at fremme politikerleden, fordi det bliver stort set den samme politik, der føres, uanset hvilke partier der sidder på regeringstaburetterne. Det er frustrerende, hvis man er af den opfattelse, at politik ikke blot er et håndværk, men også handler om, at det afspejler et bestemt livs-, menneske- og samfundssyn.