Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skattestigninger øger arbejdsindsatsen

Skattelettelser vil uden tvivl betyde, at folk generelt vil arbejde mindre. Derfor skal skatten faktisk sættes op, så folk må arbejde mere og blive mere opfindsomme for at have til dagen og vejen.

Staten budgetterer med et underskud for 2016 på ca. 55 mia. kr., svarende til ca. 10.000 kr. pr. indbygger. Til de 55 mia. kr. skal lægges udgiftsdispositioner, der dagligt træffes ude i verden med os som betalere. Jeg tænker her på konventionsbestemte udgifter, hvor vi har forpligtelser uden indflydelse. En begavet ledelsesmæssig tilstand.

Tv har også ”hver anden dag” indslag om, at kommunerne mangler penge til dit og dat. Tv er pressionsgruppernes bedste talerør. Så økonomien er under pres hele tiden i en verden med knaphed på goder. En tilstand, som vi dog hverken kan bogføre eller snakke os ud af.

På trods af pengemangel alle vegne i den offentlige sektor taler man på Borgen i denne tilstand om skattelettelser. Begrundelsen er, at skattelettelser øger folks lyst til at arbejde og dermed samlet set også giver højere skatteindtægter. I system alle-betaler-til-alle er vi jo på en måde ansat under velfærdsstaten alle sammen.

Arbejde betyder som bekendt møje og besvær. Så mere arbejde er næppe sagen. Reelle skattelettelser vil derfor uden tvivl betyde, at folk generelt vil arbejde mindre. Derfor skal skatten faktisk sættes op, så folk må arbejde mere og blive mere opfindsomme for at have til dagen og vejen – og aflevere mere til velfærdsregninger. Her har vi helt glemt, at brug af egne penge i husholdningerne også er velfærd. Bevares, mange (dog ikke pensionister) kan bare vælte stigende skat over på løn og priser. Måske ikke så smart, men det øger opfindsomheden i virksomhederne. Det er derfor øget beskatning med mere arbejde til følge, opfindsomhed og rationaliseringer i private virksomheder, der har skabt dagens Danmark. Folk skal presses via skatter.

Modellen har dog ikke så meget kraft i sig mere. Det skyldes, at mange giver op og går på overførselsindkomst. Folks helbred kan ikke følge med. Blandt tilstrømningen til overførselsindkomst finder vi i stigende omfang folk udefra, og en hel del arbejde flyttes til udlandet. Skabelse af råderum gennem styring af offentlige udgifter, herunder slut med at misbruge John Keynes’ teorier om offentligt forbrugs gavnlige virkning for økonomien, er vel ønsketænkning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.