Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Den store løgn om EU som vækstlokomotiv

Den nyeste økonomiske forskning bekræfter, at EU aldrig har skabt vækst. Det bør ikke være nogen overraskelse, for det er konstruktionen, den er gal med.

Det må virkelig være underligt at være borgerlig og tilhænger af EU i disse dage. I mange år har både Venstre og De Konservative været langt bagefter den borgerlige tænkning i resten af Europa, og at modstanderkampagnen i Storbritannien har været anført af borgerlige og konservative kræfter, fatter man grundlæggende ikke herhjemme.

Næ, man har i stedet gået og bildt sig selv ind, at EU handler om vækst og frihandel – også selvom der ikke er skyggen af evidens for det med væksten, og at samarbejdet rent faktuelt var protektionistisk fra begyndelsen. Faktisk kunne en gruppe danske forskere for nylig fremlægge resultatet af deres omfattende statistiske undersøgelse af EU’s virkning på væksten, og de kunne selvfølgelig ikke identificere nogen positiv effekt. Men har det så været ren ammestuesnak og røverhistorier alle de år, hvor politikere fra især Venstre har hævdet, at unionen har gjort os rigere? Absolut.

Årsagen til den falske historie om EU er selvfølgelig ikke alene manglende omsorg for sandheden. En anden trist, men væsentlig, forklaring er, at borgerlige politikere grundlæggende er en art nationaløkonomisk funktionelle analfabeter og derfor har købt de mest forvrøvlede argumenter.

Borgerlige politikere er grundlæggende en art nationaløkonomisk funktionelle analfabeter, og derfor har de købt de mest forvrøvlede argumenter.

Vrøvleklassikeren over dem alle er den fjollede påstand om, at vi skal være store, stærke og stå sammen for at kunne konkurrere med kineserne. Udover den generelt forkerte brug af begrebet konkurrence (der menes næsten altid produktivitet!), er det fælt misforstået, at store økonomier klarer sig bedre end små. Virkeligheden er præcis den modsatte; en lille økonomi, som den danske, har som udgangspunkt langt bedre muligheder for at klare sig godt end en stor. Jo større enhed er, desto større er indspistheden, særinteresserne, pengespildet og den generelle mulighed for at udfolde inkompetence.

Skulle nogen være i tvivl om, hvorvidt EU netop er sådan et sted, hvor inkompetencen blomstrer, kan vi blot tage et kig på, hvordan pengene bruges. Knap den ene halvdel bruges på såkaldte strukturfondsmidler, der hældes bevidstløst ud over regionale projekter og er et monstrøst pengespild. Knap den anden halvdel går til den planøkonomiske landbrugsstøtte, som alle er enige om, er et spild.

Ethvert fornuftigt menneske spørger selvfølgelig sig selv, hvorfor EU smider penge efter formål, som indlysende er ufornuftige. Og svaret er, at når bureaukratiet har nået en vis størrelse, når organisationen bliver overdimensioneret, og når ingen står til regnskab for noget som helst, ja, så opstår absurditeterne. En systemfejl, som er omsonst at rette op på, hvilket ikke efterlader os med andre muligheder end at melde os ud. For de penge, vi årligt spilder på EU, kunne vi i øvrigt fjerne hele topskatten og hele arvegiften og stadig have et par milliarder tilovers.

Vigtigst af alt er måske, at EU uden sammenligning er den største forhindring for, at europæiske lande kan handle mere med resten af verdenen. Unionen åbner Europa indadtil, men lukker af udadtil.

Det er den største langsigtede økonomiske forbandelse ved projektet. Nu har Storbritannien muligheden for at gøre ligesom Schweiz; nemlig fortsat at handle med Europa, men samtidig åbne reelt op og blive en reel frihandelsøkonomi.

Det er også det naturlige valg for Danmark. Frem for at vente på den langsomme og smertefulde opløsning af Den Europæiske Union bør vi fremtidssikre vores land, gå i Storbritanniens spor og åbne vores økonomi op for handel med resten af verden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.