Private giver valgfriheden et løft
Kommunerne har forsat konkurrencefordele i forhold til private leverandører i ældreplejen. Det er en skam, skriver Dansk Erhverv
Valgfrihed er vigtig i den danske ældrepleje. Ældre, og måske særligt fremtidens ældre, stiller krav til deres velfærd, og eksempler på flere individuelle hensyn dukker da også frem, eksempelvis Københavns klippekortsordning, hvor ældre selv kan prioritere en del af hjælpen i hverdagen. Ordningen kom senere på finansloven.
Så langt er vi enige med Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) 14/6. Men her stopper enigheden også.
For ældreborgmesteren vil gerne lade kommunerne sælge ekstra hjemmehjælp. Udover ”grundpakken”, som Ninna Thomsen kalder det, vi andre kalder for ”kerneydelsen”.
Det er principielt forkert. For spørgsmålet er ikke, om loven favoriserer private virksomheder, som Ninna Thomsen mener, men hvorvidt kommunerne vil være andet end kommuner og sælge ydelser, der ikke er finansieret over skattebilletten? Det mener Dansk Erhverv ikke.
Ideologisk vildskud
Derimod er der al mulig grund til at styrke det frie valg inden for velfærdssamfundets rammer. Her er det et ideologisk vildskud, når SF’s Ninna Thomsen forsimpler gevinsterne af privat omsorg.
Men måske lysner det lokalt. Flere kommuner har taget sagen i egen hånd ...
Det frie valg af leverandør har siden 2003 været en succes, hvor man ofte har et tillidsfuldt samarbejde kommune og private leverandører imellem. Tilfredsheden med den private pleje og omsorg er generelt høj, også sammenlignet med den kommunale pleje. Og når de ældre spørges i undersøgelser, bliver de privates evne til at prioritere ensartethed og kontinuitet synlig.
Vi ser mange eksempler på, at den lokale velfærd bliver bedre, når det offentlige og private samarbejder og høster de mange synergier.
Hvis man virkelig skal tale om favorisering i lovgivningen, er det, at det frie valg begrænses. Borgeren har ikke mulighed for at vælge blandt flere leverandører inden for tilstødende ydelser, som eksempelvis genoptræning og rehabilitering. Muligheden for sammenhæng, kontinuitet og tryghed kan derfor gå tabt.
Men måske lysner det lokalt. Flere kommuner har taget sagen i egen hånd og netop givet borgeren mulighed for bedre sammenhæng – på tværs af paragraffer. I 30 af de 77 kommuner, opgjort i et ministersvar til Folketinget, har man fx givet den ældre ret til at vælge en privat leverandør af rehabilitering. Det er positivt. Nu mangler vi bare Christiansborg, så ældre over hele landet visiteret til hjemmepleje får et styrket frit valg.