Uværdigt for seerne eller Uffe Elbæk?
Det hører desværre ikke til sjældenhederne, at danske politikere føler sig dårligt behandlet under tv-interviews. Alligevel står de nærmest i kø for at komme i tv med deres mere eller mindre tvivlsomme budskaber og holdninger. Det kommer vel heller ikke bag på nogen, at Uffe Elbæk nu også føler sig sjofelt behandlet på ”Vi ses hos Clement”.
Clement Kjersgaard er lynskarp, og når han stiller et konkret spørgsmål, forventer han også et klart svar. Det behøver såmænd kun at udtrykkes med et ja eller et nej. For det er komplet spild af tid og dyr sendeflade, når en politiker ikke vil svare på spørgsmål – men derimod prøver at lege kispus ved at køre ud af et nyt spor.
Det er uværdigt over for Clement Kjersgaard, men i endnu højere grad over for seerne. Det er mig ubegribeligt, at den ene politiker efter den anden søger at køre en interviewer på glatis ved at dreje samtalen i retning af noget helt andet end det emne, der var i spørgsmålet.
Det må snart være på tide, at selv spindoktorerne, der står bag de fleste højt profilerede politikere, får deres opdragsgiver til at svare på stillede spørgsmål eller også takke nej til at lade sig interviewe af andre end ”mikrofonholdere”. Det sidste er nok utopi. Dertil er ”medieliderligheden” for stor.
Det kan godt undre, at Uffe Elbæk stifter et parti, og at det ovenikøbet henter ni mandater og så stiller op i et tv-interview, hvor han kun vil svare ad omveje. Man skulle tro, at det afstedkom virkelig politikerlede. Men stemmekvæget i Danmark er efterhånden blevet så rodløst og flytbart, at det skriger til himlen. Der skal åbenbart kun ”en politisk sortsnakker” som Elbæk til for at mønstre ni mandater.
Nu er det ikke kun Uffe Elbæk, der harcelerer over Clement Kjersgaards ”forhørsmetoder”. Både Mette Frederiksen og Søren Pind har været ude med riven. Sidstnævnte vil således ikke mere stille op over for Clement Kjersgaard. Men lur mig, Søren Pind skal nok vende tilbage.
Clement Kjersgaards platform er simpelt hen for vigtig for ministeren til at blive ignoreret. Bare rolig, venstremanden kommer tilbage. Om ikke andet, så når misundelsen stiger ham til hovedet, når han ser politiske kollegaer tone frem på skærmen i det famøse ”show”. Og herefter vil han bide til bolle og finde sig i, at Clement Kjersgaard er andet end en mikrofonholder.