Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Det er dyrt at sylte patienter med nakkeskader

I Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 2000 blev der lagt op til en tværfaglig indsats mod whiplash. Det er 15 år siden, og intet er sket.

Rigtig mange danskere pådrager sig hvert år whiplashskader (nakkeskader) enten i trafikken eller ved andre ulykker. Eksperter mener, at der kan være tale om ca. 15.000 om året, der pådrager sig disse skader, og at et sted mellem 25 til 50 pct. af de tilskadekomne vil udvikle vedvarende symptomer.

Hvis man forhører sig i befolkningen, er der rigtig mange, ”der kender en, der kender en”, der døjer med nakkegener i forskellig grad efter en ulykke. Nogle har gener i mindre grad og kan leve et nogenlunde normalt liv, mens andre er blevet stærkt invaliderede og måske ude af stand til at arbejde. Det er dyrt for de tilskadekomne og dyrt for samfundet.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at der er tale om milliardbeløb i udgifter for samfundet.

Ingen faste procedurer

Der er ikke en fast undersøgelses- og behandlingsprocedure for whiplashskadede, og mange bliver først ordentligt undersøgt, hvis deres forsikringsselskab beder om speciallægeerklæringer. Da whiplash hører under forskellige lægespecialer, sker det ofte, at ingen følger op på forløbet eller binder undersøgelserne sammen. Der er mangel på relevant rehabilitering, og mange patienter bliver overladt til sig selv.

Forløbet for en whiplashskadet er ofte præget af stor tilfældighed. Det er stort set et lotteri for patienten, om man er heldig at komme til en læge, der ved noget om whiplash, og som tager hånd om patienten, eller om man trækker en nitte og får dårlig eller direkte forkert vejledning.

Konsekvenserne af forkert vejledning i, hvordan man skal forholde sig til sin skade, kan resultere i permanent forværring af tilstanden. Det har ingen interesse i, hverken patienten eller sundhedsvæsnet.

Endeløse arbejdsprøvninger

I det kommunale regi sendes patienterne i endeløse arbejdsprøvningsforløb, og det bliver de som regel ikke raske af. Mange bliver desværre hængende i systemet på kontanthjælp – eller andre ydelser – i årevis uden afklaring.

Der har i sundhedsdebatten de senere år været meget fokus på at forhindre, at langtidssygemeldte ender på førtidspension. Dette er naturligvis grundlæggende positivt, for der er ingen, hverken patienter eller politikere, der synes, at førtidspension er en drømmeløsning.

Men hvad gør man egentlig i sundhedssystemet for dem, der er uarbejdsdygtige? Der er meget fokus på de alvorlige livstruende sygdomme eller de sygdomme, der ofte rammer de ældre, og det skal der bestemt også være. Desværre drukner skader efter whiplashulykker i systemet, da der tilsyneladende ikke er vilje til eller måske prestige i at beskæftige sig med disse skader.

Lever med stærke smerter

Mange skadede lever med stærke smerter, hovedpine, koncentrations- og hukommelsesproblemer og problemer med at læse – listen er lang. Mange har samtidig pådraget sig en hjernerystelse, og mange er ude af stand til at klare et arbejde. Kan man forvente, at denne patientgruppe bliver raske, hvis der ikke findes relevante rehabiliteringstilbud?

Der findes kommunale genoptræningscentre, hvor patienterne får ordineret træning eller øvelser, der ikke er individuelt tilrettelagte, hvilket kan resultere i forværring.

Dem, der bliver henvist til smerteklinikker, bliver det oftest først, når de er blevet kronikere, og det er for sent. Desuden er centrene ikke specialiserede i whiplash, og patienterne har mange andre gener end smerter.

Der bør være tilbud, hvor man både har forstand på whiplash og hjernerystelse, og der bør henvises tidligt i forløbet.

Mange whiplashpatienter har også pådraget sig hjernerystelse. Desværre sker det, at hjernerystelser overses på skadestuen, især hvis patienten ikke er klar over, om han/hun har været bevidstløs eller slået hovedet.

Desuden kan selve whiplashbevægelsen give hjernerystelse (idet hjernen slår sig mod indersiden af kraniet, når hovedet kastes frem og tilbage). Det betyder, at patienterne ikke altid får den korrekte vejledning. Går man for tidligt i gang efter en hjernerystelse, kan det medføre, at man kommer sig dårligere, eller at generne bliver kroniske.

Vi har en opfordring til sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen og regionerne om at tage bedre hånd om de mennesker, der har pådraget sig skader efter en whiplashulykke og/eller hjernerystelse.

Intet sket i 15 år

I Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 2000 blev der lagt op til en tværfaglig indsats. Det er 15 år siden, og intet er sket. Den gamle redegørelse bør tages op igen og revideres. Der bør tages initiativ til udarbejdelse af undersøgelsesprotokoller. Man burde kigge over Sundet og lære af de svenske whiplashprogrammer. I Lund findes f.eks. et videns- og behandlingscenter for whiplash.

Med målrettede, hensyntagende rehabiliteringsforløb kunne man måske opnå, at mange fik det bedre, og flere kunne bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Alle vinder på sådan en løsning. Motivationen er der i høj grad hos patienterne. Det største ønske, man har, hvis man er uarbejdsdygtig, er at komme tilbage på arbejdsmarkedet i en eller anden grad.

Man har brug for at have en plads i samfundet, og mange forbinder deres identitet med deres arbejde. Patienterne vil gerne videre, men vil sundhedsvæsenet?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.