Erhvervsbosser: Vi skal hjælpe flere ledige i job

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Selvom det danske arbejdsmarked er i bedring, har Danmark og danske virksomheder brug for, at flere af vores ledige kommer i arbejde.

Alene fra 2013 til 2014 er der skabt 23.000 private arbejdspladser i Danmark, og ledigheden er faldet støt. Konsekvensen er, at mange virksomheder allerede i dag har svært ved at besætte ledige stillinger, og manglen på arbejdskraft ser kun ud til at brede sig yderligere i de kommende år.

Som det er fremgået af medierne den seneste tid, er en stor del af de nye arbejdspladser de seneste år gået til udenlandske medarbejdere. At flere udlændinge får job i Danmark er generelt meget positivt for virksomhederne og økonomien. Det har desuden også været nødvendigt, fordi vi alene fra 2008 til 2015 er blevet 74.000 færre danskere i alderen mellem 18-64 år.

Men der er i høj grad behov for at få flere af de ledige danskere i spil på arbejdsmarkedet. Også for deres egen skyld, så de kan få glæden af et arbejdsliv og alt det, der – ud over lønnen – følger med. Langt de fleste ledige i Danmark finder heldigvis hurtigt et nyt job. Over 40 pct. af de ledige kommer i arbejde inden for det første halve år af deres ledighedsperiode.

Men vi har den udfordring, at en mindre gruppe ledige står uden job i for lang tid. For eksempel udgør langtidsledigheden 37.000 personer, som altså har været ledige i mere end et år. Det er der flere grunde til. For en dels vedkommende skyldes det, at forskellen på lønindkomst og offentlig forsørgelse er for lille. Den udfordring er velbeskrevet for alle, der følger den arbejdsmarkedspolitiske debat, og det er et problem som mange af vores medlemmer oplever i det daglige. Senest har Rambøll gennemført en undersøgelse for Dansk Arbejdsgiverforening i september-oktober sidste år. Svarene fra godt 1.400 virksomheder viste, at hver anden virksomhed har oplevet ledige, som søger job uden reelt at være interesserede i jobbet. Og her er tale om ledige som enten takker nej til et konkret jobtilbud, eller som virker umotiverede i ansøgningen eller ved jobsamtalen. Ud af de virksomheder angiver knap en tredjedel, at de ledige gav udtryk for, at den økonomiske gevinst ved jobbet var for lille. Derfor er der god grund til at indføre loft over indkomsten som kontanthjælpsmodtager, så der altid er en økonomisk gevinst ved at tage et job til den mindsteløn, som arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab har aftalt sig frem til.

Selvfølgelig er det ikke det eneste, der skal til, for at hjælpe ledige i job. Vi kan se, at der er store forskelle på jobcentrenes indsats og resultater med at hjælpe de ledige i job igen. Jobcentrene skal blive bedre til at sprede viden om de gode erfaringer, der høstes i nogle kommuner, med at skabe kontakt mellem de ledige og vores virksomheder. Vi ved også, at virksomhederne gerne selv vil yde et bidrag ved at stå til rådighed med tilbud, der giver de ledige mulighed for at prøve kræfter med at arbejde i en virksomhed og på den måde få foden inden for på det almindelige jobmarked. I mange tilfælde ender det med, at virksomhederne får meget loyale og glade medarbejdere.

De ledige udgør en vigtig ressource, som virksomhederne har brug for, og behovet bliver ikke mindre i fremtiden. Derfor er det i alles interesse at bringe flere personer fra en tilværelse på kontanthjælp ud i job. Det er en vigtig debat, som vi kan og skal kunne tage. Også i en valgkamp.

Af Jens Klarskov, Karsten Dybvad, Lars Storr-Hansen og Niels Jørgen Hansen, adm. direktører i hhv. Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri og TEKNIQ.