Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Mølleræven prædiker for gæssene

Vindmøller placeres på landet, regnskabet kommer København til gode. Der er opstået en meget farlig konflikt mellem byboerne og den landlige befolkning.

Artiklens øverste billede
Officielle brochurer lyder helt identisk med dem, som vind industrien og dens støtter sender ud. Smukke landskaber bliver ”pyntet” med vindmøller, som danser moderne i skyerne. Foto: Arkiv.

Der er ikke noget forkert i, at en koncern forsøger at sælge sine produkter. Hvis man er gammel nok til at have oplevet cigaretreklamerne i biografen, ved man, at reklamernes budskaber er fulde af fup og fiduser.

Der blev snakket om frihed, der blev vist de smukkeste vide landskaber og overgennemsnitlig atletiske og friske mennesker, men hele samfundet inklusive reklamefolkene vidste, hvordan en mangeårig ryger ser ud: Huden er grå og kedelig, konditionen er i bund og de nikotinafhængige mennesker hoster, så det ikke er til at være i nærheden af dem. Så meget for fabrikanternes løgne. Jo, for resten, de påstod jo, at man i hvert fald ikke blev syg af at ryge, og at deres oldefar døde med en cigar i munden, da han var 110.

Ovenikøbet støttede lægerne tobaksindustriens budskaber, ja mange af dem var jo begejstrede kæderygere. Se på Youtube: Læger foretrækker Camel. https://youtu.be/hxUZI0vE0FM.

I mange år har skolebørn lært alt om reklamernes snedige budskaber, og hvor tilbageholdene man burde være med at tro på alt det, som reklamerne foregøgler. Unge mennesker lærte at analysere billedsproget, overskrifterne og teksterne i reklamer og skrev kritiske opgaver om det. Hvor er al den viden blevet af i forhold til såkaldt vedvarende energi?

Den helt store forskel på tobaksreklamerne og reklamer for vindenergi er simpelthen de statslige autoriteters aktive medvirken i den helt store eksponering af vindmøller. Officielle brochurer lyder helt identisk med dem, som vindindustrien og dens støtter sender ud. Smukke landskaber bliver ”pyntet” med vindmøller, som danser moderne i skyerne. Skove, enge, marker, moser – alle de gamle danske landskaber bliver deklareret egnede til opstilling af industriens vindkraftværker. Der behøves kun jord, så er alt på plads.

Jo længere væk danskerne bor fra hovedstaden, des større fare er der for, at de bliver brugt som energipolitisk skraldespand.

Greta Gallandy-Jakobsen er som borger på landet engageret i vindmøllenaboers situation og ansvarlig for vindmøllefamiliernes hjemmeside vind-alarm-danmark.eu

Store organisationer, som Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Greenpeace, der er totalt afhængige af offentlig støtte – ligesom vindenergien – skamroser Danmarks energipolitik og nævner ikke, hvilke farer vindmøllerne udgør på landet, i naturen, i nærheden af borgernes huse og inde i menneskers kroppe.

Det grimme og destruktive, der får beboere og turister til at flygte fra området, bliver omfortolket til noget guddommeligt. Kloden, planeten, klimaet er slagordene, men ikke landbefolkningens børn, der skal bo tæt på vindkraftværkerne med den store slagkraft.

Halvdelen af danskerne bor i deres egne huse. Derfor er de ikke kapitalister alle sammen, som byboerne i etageejendomme behøver at være misundelige på. Og derfor er det ikke landområdernes husejere, der skal betale for regeringens energipolitik og redde storbyens klimaregnskaber, som HOFOR åbenbart mener.

Vindmøller placeres på landet, regnskabet kommer København til gode.

Der er opstået en meget farlig konflikt mellem byboerne og den landlige befolkning. Der bliver brugt det diskriminerende begreb Udkantsdanmark, som er fuldstændigt absurd.

Se selv: Hvor er Danmark på verdenskortet? Og hvor ligger vores yndige lands hovedstad? Jamen, det ligger jo i udkanten! Hvorfor egentlig det? Nu skal vi ikke høre lange udredninger om Danmarks historie og landets oprindelige størrelse, men det er da indlysende for alle andre end københavnerne, at det er hovedstaden, der ligger geografisk langt væk fra Jylland, som udgør Danmarks største areal. Og Sjællands landdistrikter er også større end storbyen København.

Jo længere væk danskerne bor fra hovedstaden, des større fare er der for, at de bliver brugt som energipolitisk skraldespand.

Regeringerne i København har i hvert fald sørget for at placere de fleste vindkraftværker der, hvor de og deres familier ikke selv bor. Hovedparten af energien bruges dog i og nord fra hovedstaden, hvor levestandarden er markant højere end i de landlige lokalsamfund. Det er ikke fornuftigt at producere strømmen længst muligt væk fra det område, hvor den skal bruges.

Heldigvis har Danmarks Radio med sit program ”Pengemagasinet” vist københavnerne og alle dem, der bor langt fra vindmøller, hvordan regnskabet for vedvarende energi er skruet sammen. Det er borgerne selv, der skal betale for, at vindmøllerne drejer rundt, rundt rundt – meget langt fra byen!

Fabrikanterne, opstillerne, jordejerne – alle skal have en stor bid af den kæmpe kage, som borgerne ufrivilligt serverer for dem.

Store organisationer, som Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Greenpeace, der er totalt afhængige af offentlig støtte – ligesom vindenergien – skamroser Danmarks energipolitik.

I forhold til tobaksindustrien har myndighederne ikke haft den helt store interesse i at blande sig for meget i spørgsmålet om folkesundheden. Afgifterne til cigaretter og tobaksvarer var vigtigere, og ingen regnede igennem, hvor meget det egentlig kostede at behandle alle de mennesker, der blev syge af tobaksrøg.

Det havde heller ikke den store opmærksomhed at undersøge, hvad alle de tabte leveår egentlig betyder for et samfund.

I dag er myndighederne slet ikke interesserede i at tage lavfrekvent vindmøllestøj alvorligt og indkalde støjplagede familier til grundige lægeundersøgelser. Ministerierne vil allerhelst forhindre uafhængige støjmålinger inden for landbeboernes egne huse, hvor problemerne opstår. Der kunne nemlig vise sig grumme overraskelser, som kunne skade vindindustriens omdømme, ligesom det sker i Australien nu. Vindmøllenaboer har kunnet beviseligt registrere vindmøllers ubehagelige støjudsendelser, selvom forsøgsdeltagerne ikke kunne se vindparkens aktivitet.

Politikerne og myndigheder i Danmark vil hellere stå sammen med vindindustrien og fortsætte med deres fælles propaganda.

I Vestsjællands gamle landsbykirke i Ottestrup kan man finde meget fine kalkmalerier med skælmske budskaber som: ”Ræven prædiker for gæs”.

Man skal bare ikke undervurdere gæssene alt for meget, de er nemlig i flertallet, de flyver langt, og de snakker sammen. Og de kan åbenbart reagere temmelig hidsigt, når de føler sig snydt.

Greta Gallandy-Jakobsen er som borger på landet engageret i vindmøllenaboers situation og ansvarlig for vindmøllefamiliernes hjemmeside vind alarm-danmark.eu

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.