Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Supermarkederne skal også tage ansvar for madspild

Artiklens øverste billede
De danske supermarkeder har et større ansvar for det madspild, der foregår i egen leverandørkæde fra bonde til butik, end det spild, der foregår hos forbrugerne. Arkivfoto: Bo Svane

Debatten om madspild i Danmark, senest med Selina Juul og Karen Hækkerups indlæg i JP 19/4, har alt for lidt fokus på de globale konsekvenser. Forbrugerne bakker op om ”stop madspild” og tager ansvar fra butik til forbruger. Nu bør supermarkederne følge trop og tage ansvar for det madspild, der foregår fra bonde til butik. Den del dækker halvdelen af det globale madspild.

En ny analyse fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation over fødevarespild fra 2015 viser, at en tredjedel af al den mad, som produceres til mennesker, går til spilde på globalt plan.

Ved at reducere madspild kan vi altså forbedre både lokal fødevaresikkerhed og reducere ressourceforbruget til gavn for klodens i forvejen pressede miljø.

Danske forbrugere får mange gode råd om, hvordan madspild kan undgås. Det handler om planlægning af indkøb, opbevaring og mindre hysteri, når der er brune pletter på bananen. Også danske supermarkeder med Coop i front har sat fokus på madspild og vil lave gamle rugbrød om til rugchips. Det madspild, der foregår i vores del af verden mellem butik og forbruger, er mest af alt et luksusproblem. Som forbrugere har vi valg og penge nok til at kassere plettede bananer og rynkede blåbær. Anderledes ser det ud i de lande, vi i stigende grad køber vores varer fra.

I de afrikanske lande, hvor størstedelen af fødevarerne produceres af fattige småproducenter, har madspildet direkte negativ indflydelse på familiernes levevilkår. Her bunder madspild og tab primært i vanskelige klimatiske forhold, ringe opbevaring, transport og handelsvilkår. Grøntsagerne går til spilde, når lastbilen kommer en dag for sent, eller når opkøberen bryder kontrakten for i stedet at slå til på et bedre tilbud. Og så er vi tilbage i Danmark. For hvis vi vil madspild til livs, skal vi også se på, hvordan supermarkederne handler med varerne.

Fra bonde til butik

De danske supermarkeder har et større ansvar for det madspild, der foregår i egen leverandørkæde fra bonde til butik, end det spild, der foregår hos forbrugerne.

Care Danmarks erfaring er, at supermarkeder for alvor kan reducere madspild og negativ indflydelse på småproducenternes liv, hvis de også tænker ansvarligt, når de vælger leverandører og hvilke handelsvilkår, de tilbyder småproducenterne.

Blandt mindre grøntsagsproducenter, som er en del af de danske supermarkeders leverandørkæder, går meget mad til spilde. Det er ikke kun på grund af manglende landbrugsviden, teknologi og transportudfordringer.

Innovation og planlægning

Det er i lige så høj grad, fordi indkøberne handler kortsigtet, konservativt og prisfokuseret. Når opkøberne ændrer deres ordrer, efter at såsæden er lagt i jorden, går høsten tabt. Det skaber madspild, men også negativ effekt for småproducentens familie, fordi børnenes skolegang eller lægebesøg må droppes. Det stærke fokus på pris resulterer i kortsigtede handelsaftaler uden incitament for hverken supermarked, leverandør eller småproducenterne til at investere i en mere bæredygtig produktion og ny teknologi.

Madspild handler altså ikke kun om at spise op. Det handler også om, at vi med omhu skal vælge, hvad vi lægger på tallerkenen. Supermarkederne skal bidrage til at mindske madspild med mere end at sætte varerne ned lige før udløbsdatoen.

De skal reducere madspildet i egen leverandørkæde fra bonde til butik. Her spiller innovation, planlægning, udvikling af længerevarende relationer med leverandørerne og et prisniveau for varerne, der matcher krav til miljøhensyn, produktkvalitet og fødevaresundhed, en nøglerolle.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.