Verden ville se bedre ud med kvinderne på banen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Prøv at forestille dig, at det ikke kun var i Danmark, at vi i år kan fejre 100-års jubilæum for kvinders valgret. Tænk, hvis det var i hele verden. Tænk, hvis kvinder over hele verden dengang havde fået retten til at være ligeværdige borgere i et land med demokrati. Hvordan ville verden så se ud i dag?
Jeg er ikke i tvivl. Verden ville være et bedre sted for alle. Jeg tror, at der ville være ret til fri abort i Rusland, forbud mod omskæring af små piger i Afrika og mindre vold og voldtægt overalt og en langt større respekt for menneskerettigheder generelt.
Hvad skal de her drømmerier gøre godt for? Min pointe er, at den ligestilling, som vi i Danmark i år kan fejre 100-året for, er en vigtig forudsætning for mange af de andre forhold, vi med rette er stolte over ved vores samfund. Uden ligestilling mellem kønnene, ikke demokrati. Uden ligestilling, ikke ytringsfrihed. Uden ligestilling, ikke respekt for andres menneskers ligeværd.
Somme tider glemmer vi danskere, hvor altafgørende ligestilling er. Så er det nyttigt at tage en lille rundtur i verden og se på, hvordan det kan stå til, når mænd og kvinder ikke har lige muligheder. Her er et par eksempler: Hver dag dør 800 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel. Kvinder arbejder ofte i de mest udsatte job, så de får åndedrætsbesvær, smerter, infektioner og depression. En ud af ni piger bliver gift, inden de er fyldt 15 år. I mange lande får kvinder stadig lemlæstet deres kønsdele ved rituelle omskæringer.
Visse steder bliver de straffet med pisk, fængsel eller stening for at være blevet voldtaget, fordi de har haft sex uden for ægteskab. Ja, man tror, det er løgn.
Handlingsplan gemmes væk
I New York vil jeg deltage ved FN’s kvindekommissions samling og arbejde for ligestilling globalt. I år fejrer vi en milepæl i den kamp, nemlig den globale handlingsplan, som verdens lande blev enige om i Kinas hovedstad for præcis 20 år siden. Det er en milepæl.
For den omfattende Beijing-handlingsplan satte ambitiøse mål om fremskridt på punkter som kvinders sundhed, politiske deltagelse, vold, fattigdom og uddannelse. Og alle FN’s medlemslande skrev under på den. Det skræmmende er, at vi i dag ikke tør tage handlingsplanen op igen og forsøge at blive enige om større fremskridt, fordi resultatet formentlig ville blive ringere end for to årtier siden. Der er med andre ord en risiko for, at vi ville træde et skridt baglæns, hvis vi genåbnede planen. Forskellige konservative og religiøse kræfter har gennem de seneste år dannet en uhellig alliance, som direkte kæmper imod globale fremskridt for kvinder og piger.
Udsat for seksuelle overgreb
Vi ser det for eksempel, når katolske kræfter globalt arbejder mod kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, og hvornår de vil have børn. Når mellemøstlige lande strammer til i forhold til pigers og kvinders muligheder for at uddanne sig. Og når kvinder under konflikten i Syrien bliver udsat for seksuelle overgreb, trusler og tortur som en del af krigsførelsen.
Vi kan ikke hvile på ligestillingslaurbærrene. Vi skal holde stand mod dem, der vil rulle kvinders og pigers rettigheder tilbage. Vi skal værne om de resultater, vi trods alt har opnået siden 1995. Vi skal fortsætte arbejdet for, at drømmen om lige muligheder for mænd og kvinder en dag kan blive virkelighed.