Alle bør kende fakta

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Jyllands-Postens kronik 15/1 forsøger transportminister Magnus Heunicke og Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, at komme den stigende kritik af og usikkerhed om Femern-forbindelsen til livs.

Politikerne forsøger således med egne ord at udrydde tre myter om danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt. Det sker ved blandt andet at angribe Scandlines og vores motiver.

Det slipper de to politikere ikke godt fra.

Den første myte, politikerne gerne vil til livs, er, at trafikprognoserne, der er lagt til grund for forbindelsen, er for optimistiske.

Det er en kritik, der er rejst af nogle af landets fremmeste trafikforskere, og fra Scandlines’ side har vi bare stilfærdigt forsøgt at gøre politikerne opmærksom på to afgørende forhold. En tredjedel af al vores biltrafik på Femern Bælt er shoppingtrafik. Det vil sige bilister, der sejler frem og tilbage samme dag efter at have handlet i vores BorderShop.

Priserne hos Scandlines for den type overfart vil i fremtiden være tre gange billigere end ved at benytte den nye tunnel. Med andre ord: Den trafik kommer aldrig ned i tunnellen.

Og vores priser på lastbiltrafik vil også være markant lavere end prisen gennem den nye tunnel.

Lastbilbranchen er en meget prisfølsom branche, og mange vognmænd har da også signaleret, at prisen bliver afgørende for deres valg af færge eller tunnel, hvorfor andelen af lastbilstrafikken næppe bliver så stor, som politikerne forventer. To forhold, der truer økonomien for tunnellen alvorligt.

Den anden myte, Pihl Lorentzen og Heunicke gerne vil punktere, er det forhold, at man ikke har taget højde for, at Scandlines fortsætter færgedriften. Når Venstre og Socialdemokraterne optræder arm i arm i denne sag, så skyldes det en gammel aftale fra 2008. Og dengang nævnte man ikke færgedrift med ét ord.

Man tog det simpelthen for givet, at de indstillede sejladsen. Men det gør Scandlines ikke. Vi driver en god forretning med mange gode arbejdspladser, og alle vore prognoser viser, at det vil vi også kunne, når tunnellen er en realitet, hvis vi ellers får lov at beholde vores adgangsveje.

En alvorlig udfordring

Det er vist efterhånden gået op for politikerne, at det faktisk forholder sig sådan, og derfor har man fra politisk side fået foretaget nogle beregninger på fortsat færgedrift. Problemet med beregningerne er bare, at man går ud fra, vi kun sejler med en eller to færger.

Det gør vi ikke. For så kunne vi lige så godt lukke med det samme. Vi sejler videre for fuld kraft og kan til den tid, når vores høje gæld er tilbagebetalt, tilpasse frekvens og pris alt efter behov. Igen en alvorlig udfordring for tunnellens økonomi.

Nå ja, og hvad så, kunne man spørge. Og her kommer vi så til den tredje myteaflivning. Nemlig den, at det bliver skatteyderne, der kommer til at betale regningen for politikernes 60 mia. kr. dyre projekt. Problemet er jo det enkle, at hvis ikke der kommer den trafik, ministeren og transportordføreren siger, der gør, så ramler hele økonomien, og så ender regningen hos skatteyderne.

Det synes vi sådan set er en alvorlig sag.

Der mangler en grundig og grundlæggende konkurrenceanalyse for dette projekt. Alt for meget data er forældet og tager udgangspunkt i fortiden. Vi har hverken noget imod konkurrence eller forbindelser, men da vi om nogen kender den konkurrence, Femern-forbindelsen vil blive udsat for, så synes vi i det mindste, politikerne og offentligheden også burde kende den.