Det Danmark, som Helle Thorning ikke kender

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg vil vove at påstå, at jeg kender et Danmark, som statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke kender. Eller måske mere præcist kender jeg ét Danmark i Aarhus og et andet Danmark på landet. Thornings annonce ”Det Danmark du kender” signalerer, at hvis Thorning genvinder statsministerposten, kan vi trygt læne os tilbage i visheden om, at vi bor i et idyllisk land – det Danmark, som vi kender. Men for tiden er det Danmark, jeg kender, ikke i nærheden af at være sådan.

Fra den landlige del af det Danmark fik jeg et telefonopkald forleden. Et af mange, som for tiden har samme lyd. Det er lyden af frustration. Min mor fortæller om deprimerende mælkepriser, som tager livet af kvægbedrifter og spreder en følelse af afmagt i ”landbrugsdanmark”. Alt imens Helle Thorning i sit Danmark har travlt med at portrættere sig selv som en sympatisk leder, der kan holde babyer, bløder bøndernes Danmark.

Landbruget er presset af, at internationale konflikter har standset handel med Rusland. Det betyder store prisfald på landbrugsvarer, fordi verdensmarkedsprisen på mælk og svinekød falder. Det er beslutninger taget på højeste politiske niveau, som jordbrugerne betaler for. Alligevel ser politikerne ikke, hvor galt det står til i dansk landbrug.

Uholdbar situation

Danske bønder råber måske ikke nok op om, hvilken uholdbar situation de står i. Det kan skyldes, at de ofte er blevet fremstillet som miljøødelæggende og umoralske personer, der ikke ville være stuerene nok at invitere ind i et pænt, kulturradikalt hjem. Ud over at måtte kæmpe med faldende mælkepriser og flere restriktioner og andre velmente tiltag fra selvpromoverende politikere har dansk landbrug de seneste år kæmpet med et imageproblem. Dette gælder selvfølgelig ikke idealistiske hobbylandmænd, der medvirker i tv-programmer og bor på et Morten Korchsk landbrug med en fin køkkenhave og en hest at spænde for ploven.

På dette punkt skærer danskernes og politikernes dobbeltmoral mig i øjnene. For selv om dansk landbrug ikke er populært, betyder det ikke, at danskerne ikke gerne vil have deres sunde skyr og deres mælk til havregrynene eller kaffen. Det vil vi gerne have – og helst til billige penge. I mit supermarked kan du alternativt købe en halv liter vand på flaske til det dobbelte af den pris, som jeg betaler for min liter skummetmælk. Det er skørt, når brønden hverken har skullet malkes, have foder eller et velment besøg af en dyrlæge eller klovbeskærer.

Tænk, hvis det næste mediestunt fra Thorning eller andre politikere, der også gerne vil have mælk i kaffen, var fotograferet ved siden af en af de malkekøer eller grise, som det i disse dage for nogle landmænd ikke kan betale sig at have. Det ville klæde det Danmark, jeg kender, med lidt opmærksomhed i den retning. I det Danmark, som jeg er vokset op i, går mange hårdtarbejdende landmænd rundt i deres stalde og ser aldrig skyggen af anerkendelse for den mælk eller det kød, som de lægger mange flere arbejdstimer i at producere, end de fleste forestiller sig. Tværtimod får de ofte hård kritik som ”tak for mad”.

Transport over lange afstande

Men kære politikere og medforbrugere, nu til sagens kerne; kan det virkelig passe, at det ikke skal kunne betale sig at producere mælk eller svinekød i Danmark?

Jeg har en forestilling om, at danskerne helst vil kende et Danmark, hvor vi kan købe dansk mælk og kød. Jeg tror, at ingen ønsker sig et Danmark, hvor en større del af vores mad end højst nødvendigt bliver transporteret over lange afstande. Jeg vil gerne kende et Danmark, hvor vi kan være sikre på, at det kød, som vi spiser, og den mælk, som vi drikker, er produceret under forhold, som vi kan stå inde for.

Hvis det skal være sådan et Danmark, som vi skal kende i fremtiden, er der nogen, der må tage debatten her og gribe ind nu – også selv om det foregår i en del af Danmark, som størstedelen af de danske vælgere ved et kommende folketingsvalg ikke kender.