Slut på slap praksis

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lad os stoppe med at tale om ”syg forskningskultur” på Rigshospitalet og på den måde miskreditere alle forskere. Sådan lød opfordringen fra centerdirektør Leif Panduro Jensen 27/11.

Jeg vil gerne tage hans opfordring til mig. For LPJ har ret: Denne historie om forskningsmidler viser, at vi helt generelt har redelige, dygtige forskere, der beviseligt kun har haft ét ærinde med deres forskningsmidler: at skabe god forskning. Og vi ved fra forskningsopgørelser, at vi har noget af verdens bedste sundhedsforskning – ikke mindst takket være Rigshospitalet.

Hvad er så historien om forskningsmidlerne? Ja, ganske få forskere har misbrugt midler for egen vinding. De er politianmeldt. Heldigvis den store undtagelse. Historien handler i stedet om, hvordan vi – politikere og administration – over en lang, lang årrække har ladet stå til med forvaltningen af disse forskningsmidler. Vi lod udvikle en slap praksis – ikke kun på Rigshospitalet, men bredt på hospitalerne.

Givetvis i tillid til, at de enkelte forskere netop havde høj integritet og naturligvis brugte midlerne på forskningen. Og nok også præget af, at visse forskningsmidler historisk set blev anset for at være forskerens midler – til mere eller mindre fri disposition. På den måde har en kultur udviklet sig. Ikke fordi forskere, administration eller politikere er korrupte eller dårlige mennesker. Men fordi det bare var sådan.

Rigshospitalet i den bedre ende

Nu strammer vi op – alle sammen. Der har vitterlig været mange uregelmæssigheder i administrationen af forskningsmidlerne. Det fremgik af den stikprøveanalyse af hospitalernes administration af forskningsmidlerne, som forretningsudvalget i Region Hovedstaden modtog på sit seneste møde.

Administrationen af forskningsmidlerne vurderes kun ”o.k.” i bedste fald i lige godt halvdelen af stikprøverne. Det gælder f.eks. Rigshospitalet, der dermed er i den bedre ende. Andre hospitaler, der indgår i stikprøveundersøgelsen, ligger endnu lavere. Her er det snarere kun en tredjedel af projekterne, der har fået ”o.k.”-stemplet.

Stikprøveundersøgelsen viser, at typiske forsyndelser handler om uklare grænser for, hvad der er relevant for forskningen. Hvornår er det relevant at indkøbe ny pc, invitere medarbejdere på middag eller købe gaver til dygtige medarbejdere? Andre uregelmæssigheder handler i vidt omfang om sjusk. Bilag, hvor der ikke er anført formål og deltagere ved f.eks. rejser.

Alt sammen strammer vi nu op på, og vi giver hinanden håndslag på, at regler for bilag, rejser, bespisning mv. skal overholdes knivskarpt. Slut på al snak om ”syg kultur”. Til gavn for borgernes tillid og den rigtigt fine forskning, vi alle kan være så stolte af.