Forblommet sludder om islam og kristendom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten bragte 13/11 en kronik af pensioneret lektor Bent Hvorslev om masseasyl og næstekærlighed. Det fremgår ikke af kronikken, hvilket fag skribenten var lektor i, men det kan dårligt have været religion, for jeg har sjældent læst en så uoplyst og enfoldig drøftelse af hhv. kristendom og islam som religioner. En sådan fremstilling ville ikke bestå første års eksamen ved religionsvidenskab.

Hvorslev gør opmærksom på, at Det Nye Testamente lader sig fortolke, fordi det er skrevet af mennesker. Og man må forstå, at lignelsen om den barmhjertige samaritaner kun kan udlægges, som Hvorslev gør. Han citerer nytestamentlige tekster, som var de mannakorn, man uden hensyntagen til deres historiske og argumentative kontekst kan trække ind i diskussionen. Om islam gælder omvendt, at her hersker ingen frihed til fortolkning, fordi Koranen hævdes at være forfattet af Allah, som dikterede den til Muhammed.

Muntert belærer lektoren sine læsere om, at det næppe har kunnet lade sig gøre i en analfabetisk kultur. Spydighed og enfold bringer os imidlertid ikke videre. Selvfølgelig blev Koranen ikke forfattet i en analfabetisk kultur, hvilket der i forskningen i alle fald de seneste 20 år har hersket enighed om. Johannes Åbenbaring indskærper også, at der hverken må føjes til eller trækkes fra. Men historien viser, at kristendom og islam bestandigt fortolkes.

Solid faglig viden

Både kristendom og islam er åbenbaringsreligioner. Begge lægger derfor afgørende vægt på, at deres hellige tekster hidrører fra den himmelske verden. Paulus, som Hvorslev citerer, hævder jo netop, at han har sin viden i kraft af en åbenbaring, og at det er den, som giver ham hans særlige status som apostel. I evangelierne er Jesus både åbenbaringsmodtager og selve åbenbaringen. Der er ingen kategorial forskel mellem de to religioner i denne sammenhæng. Begge lever af forestillingen om, at den jordiske verden er stedt i vånde, og at mennesket for at frelses må befries fra denne verden.

Det er muligt, at Bent Hvorslev ikke bryder sig om en sådan lighed mellem kristendom og islam, men fordomsfuldhed og uvidenhed kan ikke erstatte solid faglig viden.