Hjælp til syriske flygtninge i nærområderne – ikke i Kenya

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Verden står i brand, og flere end 50 millioner mennesker er på flugt.

De mange flygtninge, der søger mod Europas grænser for at finde ly i bl.a. Danmark, er et ekko af ikke mindst borgerkrigen i Syrien. Og de skal selvfølgelig have asyl, hvis de er berettiget til det, indtil de kan vende tilbage til deres eget land. Det har vi indtil videre været gode til at håndtere.

Men langt de færreste syriske flygtninge søger mod Europas grænser. Lige nu er Syrien og dets nabolande ramt af en nærmest ufattelig flygtningekrise. Inde i Syrien er op mod 6,5 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem.

I nabolandene Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak opholder sig over tre millioner syrere på flugt fra borgerkrigen – og rigtig mange lever under kummerlige forhold som ubudne gæster uden dato på returbilletten.

Regionen er ramt af ét stort flygtningekaos, og landene omkring Syrien har brug for massiv hjælp fra det internationale samfund, både for deres skyld og for at forebygge flygtningestrømme til Europa.

Konference i Berlin

Derfor deltager jeg tirsdag i en international konference i Berlin om at hjælpe nabolandene med at håndtere de massive flygtningeproblemer. Danmark har afsat yderligere 55 mio. kr. til indsatsen, der går til en række FNorganisationer, og samtidig er vi godt i gang med at gennemføre et regionalt nærområdeprogram i Libanon, Jordan og Irak.

Programmet til 200 mio. kr. ledes af Danmark og gennemføres med bidrag fra EU-Kommissionen og en række europæiske regeringer i koordination med myndighederne i de tre lande. Formålet er at beskytte de mange flygtninge og hjælpe dem til selvforsørgelse, samtidig med at vi støtter den økonomiske udvikling i værtslandene.

Udtryk for kynisme

Det handler bl.a. om at arbejde for, at flygtningene kan bidrage mest muligt til lokal udvikling i stedet for kun at være en belastning. Og det handler om at hjælpe de mange flygtninge i nærheden af det hjem, de flygter fra, så de nemmere kan få opfyldt deres ønske om at vende tilbage, når situationen tillader det.

Det er en rigtig og humanistisk tilgang, der bakkes op af danske og internationale hjælpeorganisationer.

Denne form for nærområdeindsats står i skærende kontrast til Dansk Folkeparti og Liberal Alliances forslag om at sende flygtninge ud af Danmark til flygtningelejre i eksempelvis Kenya.

Den slags idéer er først og fremmest udtryk for kynisme og en total mangel på empati og forståelse for, at vi har at gøre med ofre på flugt fra en ødelæggende konflikt. Det er helt på månen at tro, at et udviklingsland som Kenya, der i forvejen huser hundredtusinder af flygtninge fra konflikter i bl.a. Sydsudan og Somalia, nu også skal huse flygtninge fra en borgerkrig i Mellemøsten.

Forslaget og ikke mindst Dansk Folkepartis udtalelser om, at kenyanerne nok skal acceptere løsningen, hvis vi truer dem med at skære i udviklingsbistanden, har skabt megen negativ omtale af Danmark i de kenyanske medier.

Og jeg har derfor set mig nødsaget til at skrive et indlæg i Kenyas største avis, Daily Nation, hvor jeg understreger, at forslaget ikke er den danske regerings politik.

Politisk plat

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance slår politisk plat på andre menneskers nød. Det er useriøst og skamfuldt, og det er ikke noget, regeringen vil være med til.

Danmark giver i 2014 knap 2 mia. kr. til nødhjælp i verdens brændpunkter, og regeringen lægger fortsat op til at øge den humanitære ramme med 250 mio. kr. i 2015.

Så selv om vi midlertidigt skal dække ekstra udgifter til at hjælpe flygtninge i Danmark over udviklingsbistanden, fastholder vi vores store humanitære ansvar til at hjælpe mennesker i verdens brændpunkter. I skarp modsætning til Venstre, der vil skære 2,5 mia. kr. i udviklingsbistanden og dermed lade verdens fattige i stikken.