Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Grindedrab er eksemplarisk dyrevelfærd

Artiklens øverste billede
Selv om det ser voldsomt ud, er grindedrab som en almindelig slagtning af fødevaredyr. Arkivfoto: Per Folkver/Polfoto

TV 2 har sendt et hold til Færøerne, hvor hundredvis af aktivister fra den vidtgående dyrevelfærdsorganisation Sea Shepherd i disse dage nok en gang forsøger at få verdens øjne vendt imod det færøske grindedrab.

Det er en relevant journalistisk historie. Men det, der står tilbage, hver gang historien om grindedrabet fortælles, er billederne af store dyr, der bliver dræbt med spyd og ryster i dødskrampe, mens havet farves rødt af blod.

Våde mænd med store knive

Således også denne gang. »Jeg skal advare om stærke scener«, siger værten, før det første indslag fra Færøerne blev sendt tirsdag. »Det kan se voldsomt ud«, siger journalisten – og forklarer, at det »ifølge færinger er en human form for aflivning, for andre et regulært blodbad«.

Grise og køer har også dødskramper. De skæres også op. Og deres blod løber ud. Det kan bare ikke ses.

Billederne giver ligesom svaret på, om det er færinger eller andre, der har ret: Hele havet inde ved stranden er blodrødt, mens våde mænd med store knive vader rundt og skærer i dyrene.

Hvis færinger ikke spiste hvalkød, ville de spise mere af andet kød. F.eks. kød af grise, køer eller kyllinger. Derfor må vi holde de forskellige måder at tilvejebringe kød på op imod hinanden.

Det frie liv på havet

Grindehvalen lever hele sit liv frit på det åbne hav. Den jagtes ikke. Den bliver først drevet ind imod en strand, hvis den selv svømmer helt ind imellem Færøerne. Hvalen berøres ikke af nogen skarp genstand, før den er helt inde på stranden, hvor den så får et stik med et lille spyd, der på et splitsekund skærer rygmarven over. Derefter skæres pulsåren over med kniv.

Hvalen lever i det fri – og slagtes i det fri. Dødskramperne kan ses. Den døde hvals halvt afskårne hoved kan ses. Blodet kan ses. Og – fotografernes store favorit – den blodrøde sø kan ses.

Kummerlig tilværelse

Grisen, kyllingen og koen holdes som bekendt i fangenskab fra fødslen, og det er svært at argumentere for, at de lever et værdigt liv. Men både deres kummerlige tilværelse og slagtningen af dem foregår bag lukkede døre.

Grise og køer har også dødskramper. De skæres også op. Og deres blod løber ud. Det kan bare ikke ses.

Det er den forskel, der gør, at grindedrabet kaldes et blodbad, mens slagtningen af indespærrede dyr blot er god og nødvendig fødevareproduktion.

Tager vi hele historien med, er grindedrabet langt mere etisk og humant end det, der foregår på verdens slagterier, og som vi støtter hver gang, vi køber en bøf i brugsen, men den blodrøde sø er bare fabelagtigt tv, og derfor er det alligevel på kampagner imod grindedrabet, at Sea Shepherd kan øge sin medlemsskare og sine indtægter.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen