Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det sproglige engagement

Radioavisen har ændret sig over tid, også hvad talesproget angår. Her er det Torsten Ellermann Eriksen, der tager sig af 13-nyhederne i 2008. Arkivfoto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto

Debatten om det danske sprogs tilstand lever fortsat. Og heldigvis for det. Det er nemlig – modsat hvad Ole Justenlund giver udtryk for i sit læserbrev i JP 6/2 – sjældent ligegyldighed, der får sprogforskere til at undersøge og udtale sig om dansk talesprog. Derimod er de fleste af os oprigtigt interesseret i at afdække nye sider af enten sprogbrugen eller opfattelsen af sproget.

Jeg skrev min videnskabelige artikel, som OJ skriver om, for at gøre opmærksom på, at sprogudviklingen også fører gode ting med sig – på trods af, at vi ofte læser det modsatte.

Min hovedkonklusion var, at sproget i radioavisen med tiden er blevet mere mundtligt, hvilket betyder, at værterne i høj grad bruger tonale udsving, tryk og tempo til at formidle en stemning eller en bestemt mening. Det er ikke længere en stiv og distanceret oplæsning af radiotelegrammer.

Monotont lavtempo

Denne udvikling skal de fleste af os nok være glade for. Hvis man lytter til ældre radioudsendelser, er artikulationen ganske vist mere distinkt, men er det alene et succeskriterium? Det mener jeg ikke.

Monotonien og det langsomme tempo gør det svært for lytteren at holde opmærksomheden på, hvad der bliver sagt. Især fordi vi ikke længere andægtigt samles foran højttalerne, når udsendelserne kommer, men ofte er på farten eller laver andre ting samtidig med radiolytningen. Det stiller andre krav til nutidens oplæsere og radioværter.

At oplæsningen først og fremmest skal være forståelig, kan jeg kun give Ole Justenlund ret i, som jeg også skriver flere gange i både artiklen og i mit speciale. Ellers er det jo ingen kommunikation.

Spændende perspektiver

Men der er altså flere og langt mere spændende perspektiver i moderne sprogbrug. Det kunne være interessant, hvis vi en gang imellem også diskuterede dem i stedet for kun at tale om sjusk og mumleri i tv-dramaserier. Jeg kan heller ikke høre alt, der bliver sagt i ”Arvingerne” eller i ”Ørnen”, men det er mildest talt usagligt at diskvalificere hele den danske sprogudvikling alene på den baggrund. Min artikel var også et forsøg på at ruske op i sprogkritikere og debattører.

Jeg håber, at der er andre end mig, der tager sig tid til at undersøge og dokumentere sprogudviklingen.

Alt for ofte sættes den gamle plade om sprogligt sjusk og vildfarende tempo bevidstløst på repeat. Men hvem har rent faktisk undersøgt det? Hvor er dokumentationen, så vi sammen – sprogkritikere, sprogforskere, sprogrøgtere og sprogbrugere – kan efterprøve og sagligt diskutere, hvad der sker, og hvad der er hensigtsmæssigt?

Jeg har virkelig ledt (det er det, man gør som studerende og forsker), men det er ikke lykkedes mig at finde denne dokumentation.

Præcis dokumentation

I stedet lavede jeg min egen undersøgelse. Jeg lyttede til og analyserede flere hundrede radioaviser fra DR’s arkiv. De seks udvalgte radioaviser er repræsentanter for den tid, de er optaget i. Mine konklusioner bygger altså ikke kun på seks tilfældigt udvalgte radioaviser, som Ole Justenlund får det til at fremstå. Tværtimod har jeg dokumenteret præcis, hvad jeg hører, og givet min læser mulighed for at efterprøve det.

Jeg håber, at der er andre end mig, der tager sig tid til at undersøge og dokumentere sprogudviklingen i stedet for bare at gentage den gamle velkendte kritik, der til sidst lyder som en bevist sandhed. Dét, synes jeg nemlig, er udtryk for arrogant sproglig ligegyldighed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Abort er et voldeligt og ukærligt valg
Margrete Joy Josefsen
Alle børn tilhører sig selv, og vi har ingen ret til at hindre et barn livet, blot fordi det kommer på et ubelejligt tidspunkt.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre fornuftige ufravigelige krav fra Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige.

Blog: »Kvindens plads er derhjemme hos børnene« – tak for kaffe!

Anna Thygesen
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte.

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her