Kvalitet frem for kvantitet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg oplever ofte i min afdeling, at patienter efter 12 timer i modtagelsen kommer op i eget tøj, og vi taler om dårlige patienter med lavt blodsukker og konfuse, fordi de ikke har fået mad og drikke.

Sådan lyder en personlig kommentar inde på Dansk Sygeplejeråds Facebookside, og listen af lignende beretninger fra helt almindelige sygeplejersker er meget lang.

Det står stadig mere klart, at konstante effektiviseringskrav fra de ansvarlige politikere på Christiansborg og i regionerne presser hver enkelt medarbejder på sygehusene, så risikoen for at begå fejl øges. Forkert medicin, oversete symptomer og blodprøvesvar, der bliver glemt. Patienterne bliver udsat for utilsigtede hændelser, som især skyldes, at personalet er stresset, og for at det ikke skal komme til at lyde som ansvarsforflygtigelse eller en rituel klagesang, så lad os zoome ind på travlheden.

Ikke til at rapportere fejl

Set over en 10-års periode er aktivitetsvæksten på landets sygehuse næsten fire gange større end væksten i antallet af ansatte. Den høje aktivitetsvækst svarer populært sagt til, at hver gang der for 10 år siden var 100 fuldtidsbeskæftigede, der udførte pleje og behandling af patienter, så er der kun 75 fuldtidsbeskæftigede i dag. Altså en markant nedskæring.

Derfor bør det ikke komme bag på nogen, når 43 pct. af hospitalssygeplejersker i en ny rundspørge svarer, at de er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsdag er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed. Når vi så samtidig har en ny undersøgelse, der viser, at mange sygeplejersker ikke har tid til at indrapportere fejl, når de bliver begået, skal alle alarmklokker ringe.

Det er på tide, at de ansvarlige politikere og ledelser for alvor stopper den uhensigtsmæssige jagt på produktivitetsstigninger. Lad os i stedet rette fokus på kvaliteten. For hvem kommer det til gode, at vi udskriver flere patienter, hvis de blot bliver genindlagt nogle dage senere? Og hvad nytter det, at vi behandler patienter, hvis deres tilstand bliver forværret, fordi personalet ikke har tid til at levere på det højeste faglige niveau?

Skarpere prioritering af opgaver

Løsningen er kompleks. Der findes ikke en enkelt vej, men vi bliver nødt til at se på, om der er nok personale til stede i forhold til antallet af opgaver. Ellers er det en negativ spiral, hvor alt for få læger og sygeplejersker skal klare for mange opgaver med dertil forhøjet risiko for fejl, patientskader og sygemeldinger på grund af stress.

Derudover skal der prioriteres i opgaverne. Det er ikke i orden, at det er den enkelte medarbejder, som hele tiden skal tage ansvar for, hvilke opgaver der ikke skal laves. Det er ledelsen, som skal vurdere og beslutte, hvad der er væsentligst, og hvad der ikke er tid til, og så skal politikerne på Christiansborg og i regionerne skabe nogle økonomiske rammer, som gør det muligt at udføre forsvarlig sygepleje og behandling til alle patienter.

Samtidig skal medarbejderne have mulighed for at komme på videreuddannelse, som kan løfte kvaliteten og gøre arbejdsgange smidigere. Det er en investering, som i den grad kan betale sig. Det er tid til handling. Hvis vi vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse, så skal det bygges op på kvalitet frem for kvantitet. Det skylder vi patienterne, som betaler prisen for det pressede arbejdsmiljø.