Fortsæt til indhold
Debatindlæg

EU og international lov

David Jano, cand.mag. i moderne, mellemøststudier, C.T. Barfoeds Vej 3, 1., Frederiksberg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

EU har valgt at præsentere sin nye kurs i Mellemøsten, og det er noget, der virkelig har rystet israelske politikere og samtidig markerer et nyt trist kapitel i forholdet mellem EU og Israel. EU-Kommissionen har besluttet at vedtage administrative retningslinjer, der massivt forhindrer alle dets medlemmer i at interagere med israelske firmaer, enheder, kommuner og ngo’er beliggende eller bare involveret i aktiviteter på områder øst for våbenhvilelinjen anno 1949 mellem Israel og dets arabiske naboer, hvilket også inkluderer store dele af det østlige Jerusalem.

Disse nye retningslinjer udstukket af EU har ført til talrige misopfattelser fra alle parter involveret i beslutningen. I Israel frygter man, at dette vil lede til en europæisk økonomisk boykot af landet og dermed noget, der vil være katastrofalt, da EU er Israels største handelspartner. EU har påberåbt sig retten til tiltaget, da international lov kræver denne handling, samtidig med at europæerne er bekymrede for palæstinensernes fremtidige situation.

En afgørende forskel

For det første repræsenterer europæiske retningslinjer ikke en økonomisk boykot af Israel. Reglerne forhindrer ikke handel mellem Israel og EU, endda heller ikke med israelske firmaer beliggende på Vestbredden. Derimod fastslår det nye tiltag, at EU påberåber sig retten til at gå uden om Israel, når den uddeler midler, legater og lignende, når israelske firmaer eller ansøgninger kommer fra firmaer beliggende på israelsk besatte områder.

EU’s ageren på den udenrigspolitiske scene eller mangel på samme beviser, at dette nye tiltag over for Israel intet som helst har at gøre med påberåbelsen af international lovgivning.

Der er en afgørende forskel i dette, da en egentlig økonomisk handelsboykot af Israel fra EU’s side også ville ramme europæerne økonomisk. Nu vil EU ikke længere lade Israel få del i sine økonomiske puljer og donationer, men en handelsboykot ville være noget helt andet.

Intet at gøre med de nye regler

For det andet handler det heller ikke kun om palæstinenserne. De nye retningslinjer gælder også for Golan-højderne, som Israel har erobret fra Syrien. Det står ikke helt klart, hvem EU mener, Israel skal overgive Golan til, Assad-regimet eller hans modstandere?

Mest af alt handler retningslinjerne heller ikke om international lovgivning og folkeret, hvilket EU ellers hævder er hele baggrunden for tiltaget. Selv hvis man mener, at israelsk tilstedeværelse på Vestbredden er i konflikt med international lovgivning, har det intet at gøre med de nye regler implementeret af EU.

Lad os antage, at den europæiske position på bosættelserne er korrekt, så forhindrer international lovgivning stadig ikke private firmaer eller grupper at operere på Vestbredden. Faktisk var der for nylig en vigtig domsafsigelse i Frankrig, et EU-land, der involverede et fransk firma, der havde været med til at bygge den nye sporvogn i Jerusalem. Den franske domstol fastslog, at international lov ikke kunne forhindre franske firmaer i at operere bag den grønne linje eller tage imod kontrakter fra israelske ministerier.

Klinger hult

EU’s egen ageren på den udenrigspolitiske scene, eller mangel på samme, beviser, at dette nye tiltag over for Israel intet som helst har at gøre med påberåbelsen af international lovgivning. Mange lande i Mellemøsten besætter områder og har etableret sig med ”bosættelser” i områderne. Det mest åbenlyse eksempel er Tyrkiet, som besætter halvdelen af EU-landet Cypern. Når EU påberåber sig international lovgivning, klinger det hult, når det kun gælder over for en enkel nation, nemlig Israel.

Retningslinjerne har også en kæmpe undtagelse, hvilket beviser, at der ikke er tale om nogen som helst international lovgivning, men derimod selektiv europæisk politik. Artikel 15 i retningslinjerne fritager grupper, der fremmer en fredsløsning. Enten forbyder Genève-konventionen og international lovgivning at have noget at gøre med områder erobret og besat af Israel, eller også gør den ikke?

EU kan ikke bare vælge at fritage grupper, der følger europæernes politik. Undtagelsen afslører hele konceptet, nemlig at der blot er tale om at fremme europæisk udenrigspolitik og ikke international lovgivning.