Glæden ved et musisk samarbejde med skolen

Forhandlingerne om folkeskolen fortsætter. Fra Danske Musik- og kulturskolelederes side har vi fulgt dem med interesse. For det er nu, chancen for at få kunst og musik bredere ud til alle børn er der. Musik- og kulturskolerne er lovpligtige, kommunale undervisningsinstitutioner. Lærerstaben er højtuddannet såvel kunstnerisk som pædagogisk, og musik- og kulturskolerne udgør en samlet økonomi på omkring 1 milliard kroner på årsbasis.

Vi har gennem de seneste måneder haft gode samtaler med folketingets partier i forbindelse med regeringens udspil til Folkeskolereform. Der har været stor lydhørhed for, at de to undervisningsinstitutioner, enhver kommune ifølge loven skal have, musikskolen og folkeskolen, skal være gensidigt forpligtede på at samarbejde.

Einstein og musikken

En sådan gensidig forpligtelse vil give mere musik til flere børn. Den vil give vidensdeling mellem folkeskolens stab af dygtige musiklærere og musikeruddannede lærere fra musikskolerne.

Vi vil med i købet få den store sidegevinst ved musikudøvelse: At man bliver bedre til at tilegne sig ny viden. Albert Einstein, der spillede både violin og klaver, skal have sagt, at relativitetsteorien kom til ham som et resultat af musikalsk erkendelse. Der er ikke så helt lidt at vinde ved at tænke musikken med ind i forhandlingerne om folkeskolen.

Musik træner hukommelsen

Ingen, der beskæftiger sig med børn og indlæring, kan i 2013 være i tvivl om, at musikudøvelse giver et forspring i indlæring. Det er for så vidt ikke ny viden. Allerede i fjerde århundrede før år 0 mente Platon i Athen, at al opdragelse og uddannelse først og fremmest beror på musik. Rytme og toner trænger længst ind i sjælen, skrev den gamle filosof, men gennem de senere år er det også dokumenteret videnskabeligt.

Musikudøvelse træner arbejdshukommelsen. Arbejdshukommelsen er der, hvor hjernen overfører ny viden til langtidshukommelsen. Altså, den vi skal bruge til at lære nyt med. At beherske et musikinstrument kræver en så kompleks kropslig, emotionel og kognitiv aktivitet på en og samme gang, at det i kompleksitet næppe finder paralleller i nogen anden menneskelig udfoldelse.

Børn bliver altså alt andet lige bedre til at tilegne sig viden om matematik og sprog af at kunne spille et instrument. Så enkelt er det.

Skulle man således af den ene eller den anden grund været blevet blind for værdien af det, musikken i sig selv giver til os som mennesker af glæde, trøst og erkendelse, så kan man jo nøjes med at se på den afledte gevinst ved musikudøvelse: bedre indlæring. Der er garanteret udbytte på bundlinjen.

Venter på signalet

Musikskolerne og kulturskolerne står ganske klar til at samarbejde meget mere med folkeskolen. Kulturskoler er betegnelsen for musikskoler, der også udbyder undervisning i andre kunstarter, for eksempel billedkunst. Også for de andre kunstarters vedkommende ser vi muligheder i et øget samarbejde med folkeskolen. Erfaringen viser, at guldet netop ligger i mødet mellem kompetencerne hos folkeskolens lærere og musik- og kulturskolernes lærere.

Så vi er klar. Det samme ved vi, at folkeskolen er fra de mange velfungerende samarbejder, der allerede er etableret, og fra gode kontakter om emnet med skoleledernes forening og foreningen af børne- og kulturchefer. Nu venter vi bare på signal.