Landbrugsstøtten nu og i fremtiden
Landbrugsstøtten blev i sin tid indført for at gøre EU selvforsynende med fødevarer. Vi skulle producere flere og billigere fødevarer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det har vi bl.a. i Danmark haft enorm succes med.
Vi ligger i toppen, når det gælder produktivitet og eksport fra fødevaresektoren. Selvforsyningen i EU er for længst opnået.
Om landbruget kan levere varen afhænger af, hvordan landmanden udfører sit håndværk – om det er godt landmandskab, der praktiseres.
Nu er tiden kommet til at omdefinere måden, som vi anvender landbrugsstøtten på. Tiden er kommet til at stille os selv det spørgsmål, om endnu flere og endnu billigere fødevarer produceret med stadig stigende omkostninger for dyr, miljø, natur og klima er en vej, vi som samfund stadig skal følge?
Statsminister Helle Thorning-Schmidt og europaminister Nicolai Wammen indledte de igangværende EU-budgetforhandlinger med et mål om at flytte 1 mia. kr. fra landbrugsstøtten og i stedet bruge pengene på nye, grønne løsninger.
Som økologisk landmand deler jeg begejstringen for grønne løsninger, men jeg er uenig i, at pengene her og nu skal tages fra landbruget. Landbruget forvalter ca. halvdelen af Danmarks areal. En meget stor del af morgendagens ”grønne løsninger” skal nødvendigvis komme fra landbruget. Det samme skal grønne arbejdspladser i landdistrikterne, hvor landbrug og fødevareproduktion i sagens natur foregår. Reducerer man landbrugsstøtten med 1 mia. kr. svarer det til, at 75-80 mio. kr. pr. kommune ikke kommer i omløb.
Hvor mange arbejdspladser i landdistrikterne vil det generere?
Ekstra ”varer”
Regeringen har i en klar erkendelse af, at intensivering af landbrugsproduktion har haft sin pris, nedsat en natur- og landbrugskommission. Regeringen vil gerne skabe grønne job, grønne løsninger og en grønnere økonomi i landbruget.
Hvad med at anvende den skatteborgerbetalte landbrugsstøtte til at betale landbruget for at levere nogle ekstra ”varer” ud over fødevarer?
Varer, som grønne løsninger, grønne job ude i kommunerne, rent drikkevand, en rig natur, og hvad vi ellers opfatter som værdifulde fælles goder for samfundet.
En del af landbrugsstøtten kan anvendes som en ”kontrakt” mellem landmænd og samfundet om at levere fælles goder for nogle af pengene. Noget for noget.
Fra de økologiske landmænds side har vi foreslået, at man ændrer tilgang til EU-midlerne fra støtte til betaling for at opnå en mere motiverende model. Efterspørgsel på og betaling for ”varen” er mere motiverende end støtte.
Genskab stoltheden i landbruget
Om landbruget kan levere varen afhænger af, hvordan landmanden udfører sit håndværk – om det er godt landmandskab, der praktiseres. Jeg vil gerne opfordre Thorning, Wammen og resten af regeringen til, at man ved næste uges budgettopmøde i EU dropper tanken om at reducere landbrugsstøtten og i stedet bruger milliarden på at motivere til bæredygtige forandringer og et løft til håndværket i landbruget.
Det næste landdistriktsprogram er lige om hjørnet, og før dét Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Jeg vil opfordre regeringen til at have øje for mulige synergieffekter mellem udmøntning af landdistriktsmidlerne, kommissionens anbefalinger og regeringens egne mål om jobskabelse (gerne grønne og gerne i landdistrikter), bedre natur, bedre klima, renere vandmiljø, færre pesticider, 60 pct. økologi i offentlige gryder m.m.
Måske kunne man endda bidrage til at genskabe stoltheden i dansk landbrug.