Verdens vigtige præventionsdag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvad kommer det os ved her i Danmark, vil nogen sikkert spørge med henvisning til, at enhver dansker har mulighed for at skaffe al den prævention, vedkommende ønsker.

Det kræver blot en tur på apoteket eller til den nærmeste kiosk.

Men dagen vedkommer os alene af den grund, at vi lever i en international verden. Og ude omkring er adgang til prævention ikke en menneskeret - tværtimod.

Ifølge FN mangler over 200 mio. kvinder fortsat adgang til prævention, så de kan beskytte sig mod hiv og andre sexsygdomme og selv bestemme, hvornår og hvor mange børn, de vil have. På samme måde har millioner af mænd ikke adgang eller råd til prævention, og i mange lande får unge ingen seksualundervisning og mangler derfor basal viden om, hvordan de skal beskytte sig mod sexsygdomme og uønskede graviditeter.

Et omfattende problem
Det er et kæmpe problem både menneskeligt og samfundsmæssigt. Det anslås, at ikke færre end 20 pct. af verdens samlede sundhedsudgifter skyldes manglende seksuel sundhed.

Verdens præventionsdagen vedkommer også Danmark konkret. Vel har vi seksualundervisning, og vel kan alle skaffe sig den ene eller anden form for prævention. Alligevel glemmer alt for mange unge - og voksne - at bruge deres viden om og muligheder for prævention til at beskytte sig.

Tallene taler for sig selv
Resultatet kan aflæses i statistikkerne: Alene i 2006 blev næsten 25.000 danskere testet positive for klamydia - en sygdom, der bl.a. kan føre til ufrivillig barnløshed og kroniske underlivssmerter.

Og andelen af positive klamydiatests er vokset med 64 pct. siden 1996.

Samtidig er der sket en stigning i abortkvotienten for de 15-19-årige på 16 pct., så der i 2006 var 16,3 aborter pr. 1.000 kvinder i denne aldersgruppe.

Læg dertil, at behandling af sexsygdomme hvert år koster det danske samfund 257 mio. kr.

Der er altså al mulig grund til, at alle - politikere, kommuner, skoler, organisationer og forældre - benytter dagen til at sætte prævention på dagsordenen.

Der er bl.a. brug for en opgradering af seksualundervisningen og uddannelse af de lærere, der underviser i faget, og for at tilbyde undervisning også på ungdomsuddannelserne. Og så er der brug for at opprioritere den seksuelle sundhed nationalt og i kommunerne.