Regeringen svigter de svageste
REGERINGEN lancerede for nylig sin kampagne om det personlige ansvar, der skal forsøge at få borgerne til at kræve mindre og tage mere ansvar.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Men fløjten, som Claus Hjort Frederiksen og Co. bruger til at blæse til kamp med, lyder ærligt talt falsk. Regeringen har i alt for lang tid set stort på samfundets svageste.
Nedslående tal viser, at 29.000 børn hvert år oplever, at deres mor får bank, at omkring 56.000 danskere mellem 15 og 45 år lider af spiseforstyrrelser, at mindst 200.000 mennesker har en depression, og at ca. 244.000 i 2006 modtog førtidspension enten pga. sociale problemer eller en fysisk eller psykisk lidelse.
De mennesker, der gemmer sig bag tallene, har svært nok ved at klare sige selv. For dem findes der ingen lette løsninger. Et rigt samfund som det danske har pligt til at prioritere at finde løsninger på de problemer, som landets udsatte, sårbare og marginaliserede borgere slås med.
En social 2015-plan
Der er udfordringer nok at tage fat på. Derfor har R sat sig for at udvikle en social 2015-plan for seks udvalgte grupper: børn i problemfyldte familier, udsatte unge, udviklingshæmmede, psykisk syge og borgere, der er sat uden for arbejdsmarkedet, samt kriminelle.
Målet med initiativet er et samfund med ligeværd for alle. 2015-planen skal indeholde ambitiøse, men realistiske socialpolitiske mål for hver af disse grupper og en strategi for, hvordan vi når målene.
Regeringen har en økonomisk 2015-plan. Og økonomisk ansvarlighed er også afgørende. Men hvis vi kun sætter økonomiske mål, er der risiko for, at vi kun når økonomiske mål. Det er ikke godt nok. Derfor en social 2015-plan. Så kan vi målrette arbejdet for at forbedre hverdagen for hvert enkelt barn og voksen, der gemmer sig bag de alt for nedslående tal i statistikkerne.