Regeringen er på kollisionskurs med EU over datacentre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et politisk flertal i Folketinget vil sætte datacentre bagerst i køen for at blive koblet på det trængte danske elnet. Danmark skal i stedet prioritere forsvar, sundhed og grønne projekter, lød det mandag fra Samira Nawa, der som ny klima-, energi- og forsyningsminister har landet en aftale om prioritering af elnettet.

Udmeldingen kommer få uger efter, at Europa-Kommissionen har lanceret en ny strategi for at sikre Europas digitale suverænitet og konkurrenceevne. Målet er at tredoble kapaciteten i kontinentets datacentre over det kommende halve årti.

EU er langt efter både USA og Kina i udbygningen af digital infrastruktur, og gabet forventes at vokse. Det vil få dystre konsekvenser, spår Kommissionen: Den begrænsede infrastruktur reducerer kontrollen over europæiske data, forhaler udviklingen af europæisk AI, gør det mindre attraktivt at investere i EU’s digitale økonomi og udgør potentielt en trussel mod vores sikkerhed.

Det nye europæiske lovforslag vil derfor tvinge medlemslande til at etablere såkaldte ”datacenter accelerationszoner.” Her skal stater forpligte sig til at sikre korte godkendelsestider og nødvendig infrastruktur for nye datacentre, herunder adgang til elnettet. Kommissionen foreslår også nye suverænitetskrav, der giver medlemslande et værktøj til at vælge europæiske leverandører i offentlige udbud.

I den nye aftale om det danske elnet vil partierne sortere adgangen til elnettet efter fire kategorier, og her falder nye datacentre i den sidste kategori, medmindre de skal bruges til samfundskritiske funktioner. Reelt beslutter man derfor at sætte udbygningen af digital infrastruktur i bero for langt de fleste behov, hvor data i stedet skal opbevares og computerkraft findes uden for landets grænser.

Danmark er et af de lande i EU, hvor datacentre i dag udgør den største andel af elforbruget, i 2025 på ca. 5 pct. Med et begrænset elnet og en hastigt voksende efterspørgsel fra grønne og samfundskritiske projekter er det uomgængeligt at skulle prioritere.

Men når Folketingets partier vælger at forfordele datacentre i elnettet, vil Danmark ikke desto mindre være på kollisionskurs med Kommissionens nye planer, medmindre man vælger at indhegne datacentre i én region. Regeringen kan også være på kant med sit eget grundlag, hvor digital suverænitet og kunstig intelligens står højt på dagsordenen, to prioriteter der kræver en fortsat udbygning af digital infrastruktur.

Samme dilemma ses på tværs af kontinentet. Det viser, hvordan Danmarks og Europas økonomiske udfordringer i disse år er uløseligt bundet sammen med manglen på energi og tilgængelig elektricitet. Med et begrænset elnet opstår der konkurrence mellem industrier, og udbygningen af digital infrastruktur ser ud til at trække det korte strå.

Det kan medvirke, at Danmark ikke har stærke nationale spillere på området, hvor amerikanske techgiganter ejer de største datacentre og står forrest i køen til at få adgang til elnettet. EU ønsker at fremme europæiske cloududbydere for at styrke suveræniteten. Men nye konkurrenter vil ikke kunne gro uden at bygge. Den nye prioritering af elnettet låser derfor myndighederne i en svær position, hvor det er tæt på umuligt at fostre europæiske cloududbydere på dansk jord.