Hvis ikke Venstre går i regering, risikerer det at ende med Mette Frederiksen som Snehvide og Venstre som Gnavpot

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har været uforbederlig tilhænger af SVM-regeringen og dens ambition om at varetage Danmarks vitale interesser. Det gælder den stærke økonomi. Det gælder Grønland, Danmark i EU og Nato - og Danmark i Norden, hvor den nye fælles fly-kommando i Bodø viser vejen til et fællesnordisk forsvar.

Jeg nød, at både S og V måtte nedlægge deres ”tæskehold” og forbedre sig selv i stedet for at rakke ned på de andre. Jeg var inderligt tilhænger af afskaffelsen af store bededag som en oplagt måde at øge arbejdsstyrken på.

Selvfølgelig måtte fagbevægelsen brokke sig og kræve kompensation. Men kirkefolkets og andres jammer fik mig til at krumme tæer.

Der er intet helligt ved store bededag.

Jeg blev tosset over den utidige valgudskrivelse og Mette Frederiksens flove forsøg på at tækkes traditionelle socialdemokrater med røde seler. Hun lod spindoktorerne udarbejde et valgoplæg, der lød godt, men ikke duede til noget som helst: Maksimalt 14 elever på de lavere klassetrin – et håbløst forslag, der hverken havde støtte på skolerne eller hos ministeren og ordførerne.

Og indførelse af et nyt formueskattesystem med alt det unødvendige bøvl, der følger med – unødvendigt, fordi mindre ulighed kan fremmes på andre måder uden et helt nyt opkrævningssystem. Forslaget er lige så dumt som at differentiere momsen, der lyder godt, men giver en masse unødigt bøvl.

De tåbelige forslag havde det tilfælles, at de lød godt i en kampagne. Det er sådan noget, spindoktorer elsker. De tænker kun på taktikken og propagandaværdien, aldrig på indholdet, og slet ikke på samfundet. (Derfor bør regeringspartier også selv betale spindoktorernes løn, men det er en anden sag).

Kort sagt: Der var al mulig grund til, at Troels Lund og Lars Løkke blev rasende på Mette Frederiksen, da hun udskrev valg.

De er stadig rasende, og det er jeg også.

Derfor forstår jeg godt, at der er brug for en lang regeringskrise. Det tager tid at neutralisere den dårlige smag i munden. Og for landets skyld kan de forhandle så længe, de vil. Så laver de da ikke ulykker så længe!

Men til midsommer, når solen står højst på himlen, håber jeg, at Venstre sammen med Konservative er med i en midter-regering og derved holder forbindelsen til Lars Løkke og det flertal, som kun han kan sikre.

Venstre er smukkest, når der er masser af problemer at bakse med. Der er nok at tage af: Rovdyrene Trump og Putin, udfasningen af fossile brændstoffer, islamiseringen, den aldrende befolkning, sikring mod oversvømmelser og en statskasse, der løber tør efter fire fede år.

Med Venstre i arbejdstøjet kan pletterne fra valgkampen forhåbentlig vaskes af. Med ”pletterne” mener jeg det udbredte indtryk, at Venstre er ligeglad med drikkevand og dyrevelfærd.

Det vil klæbe til partiet, indtil det bliver troværdigt, at den ”grønne trepart” kan sikre drikkevandet - og indtil treparten er suppleret med en ”grise-trepart”.

Hvis Venstre har De Konservative med, kan Venstre også holde til, at S har SF med. S vil jo have dem med, for at ansvarets åg skal pille glansen af SF’s nemme og glatte godhedsfernis, som har bedraget så mange vælgere.

Ved at gå i regering undgår Venstre at forsvinde i glemsel som et af mange små og mellemstore partier i evig konkurrence med LA, DF og DD om at indtage nemme, populære standpunkter.

Risikoen er, at det bliver som ”Snehvide og de syv små dværge” med Mette Frederiksen som Snehvide og Venstre som oppositionens fører-dværg, Gnavpot, med de evindelige nyse-anfald. Det vil Venstres bagland inklusive de 42 Venstre-borgmestre ikke bryde sig om.

Heller ikke jeg.