Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Folkeskolen er udfordret: Der er brug for et løft - uanset hvilken farve en ny regering får

Der er behov for en kulturforandring, så skolen også evner at uddanne drengene på niveau med pigerne.

Gordon Ørskov MadsenFormand for Danmarks Lærerforening
Brian MikkelsenAdm. direktør i Dansk Erhverv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folkeskolen fyldte markant i valgkampen. Politikerne stod i kø for at love bedre trivsel, højere faglighed og en skole, der igen kan samle Danmark.

Det var rigtigt og godt, for folkeskolen er udfordret som den institution, hvor danskerne mødes, og hvor frøene til fremtidens demokratiske og deltagende borgere plantes og dyrkes. Forskellene mellem skolernes resultater varierer bemærkelsesværdigt, og en stor andel af forældrene fravælger folkeskolen til fordel for en fri- eller privatskole. Samtidig er det stadig cirka hvert femte barn, som kan se frem til et helt arbejdsliv som ufaglært. Det er alt for mange.

Sammenhængskraften er udfordret. Det må og kan vi gøre bedre, men det kræver, at de flotte ord fra valgkampen bliver omsat til reel handling.

I dag består hver ottende ikke dansk eller matematik i 9. klasse og dumper således folkeskolens afgangsprøve. Det giver dem væsentligt ringere forudsætninger for at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. For mange er i dag udenfor.

Men der er også problemer i den anden ende af skalaen. Færre børn får høje karakterer, og mange højtbegavede børn føler sig ikke fagligt udfordret, og for mange fører det til egentlig mistrivsel.

Skal vi løse ovenstående udfordringer, så står og falder det med lærerne. Uden dygtige undervisere med de rigtige rammer og forudsætninger, så kommer vi aldrig i mål. Men det er også tydeligt, at læreren i dag alt for ofte står alene med en opgave, der kræver flere hænder og flere kompetencer.

Flere lærere i undervisningen er derfor et oplagt sted at starte. Forskning og praksis viser, at det giver bedre muligheder for at differentiere undervisningen og skabe ro og læring i klassen.

Samtidig skal der investeres i systematisk efter- og videreuddannelse, så lærerne er rustet til de opgaver, de faktisk står med – ikke mindst i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering. Mere efter- og videreuddannelse styrker også arbejdsglæden. Jo dygtigere man bliver i sit fag, desto sjovere og mere givende er det at gå på arbejde – og desto stærkere bliver tilknytningen til skolen.

De omtalte problemer er dog meget ulig på tværs af landet og på tværs af kønnene. Når vi taler om et delt Danmark, så begynder det i folkeskolen. Vi får ikke et land i balance, hvis de gode skoler koncentreres i de rigeste dele af landet. Eller hvis kvinderne samler sig på universiteterne i de største byer, mens de ufaglærte mænd bliver tilbage i landkommunerne.

Der er behov for større hjælp til de udsatte skoler, og der er behov for en kulturforandring, så skolen også evner at uddanne drengene på niveau med pigerne.

Og så skal vi nøje overveje, hvornår og hvordan vi bruger analoge og digitale læremidler. For når teknologien pludselig kan så meget mere, så må vi spørge os selv, hvad er læring? Hvad er almen dannelse, og hvad skal fremtidens børn mestre? Svaret er teknologiforståelse.

Teknologiforståelse handler om at gøre børn i stand til at forstå de algoritmer, der fylder mere og mere i vores liv. Det er et værn mod fake news og en forståelse for, hvorfor og hvordan vi bliver påvirket af teknologien og sociale medier.

Teknologiforståelse handler om demokratisk dannelse og er dermed et vigtigt fundament i vores samfund. Det handler ikke om, at skærme skal fylde mere i undervisningen. Teknologi skal anvendes ud fra professionelle og faglige vurderinger, og det kræver opbygning af kapacitet blandt lærere og andre fagprofessionelle.

Vores budskab er krystalklart: Uanset hvordan den kommende regering sammensættes, så må et løft af skolen stå centralt. Vi skal have en folkeskole, hvor alle elever uanset baggrund og køn skal blive så dygtige, som deres evner rækker. Det har vores demokrati, samfund, virksomheder og vores børn og unge brug for.

Vi må ikke svigte.