Jo, Stoklund, politikere har et medansvar for integrationen af indvandrere og efterkommere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Integrationsproblemerne, der knytter sig til indvandring fra Stormellemøsten, er desværre store, og det er – uanset hvor ubekvemt man finder det i Rockwool Fonden – hverken politikernes eller samfundets skyld,« skriver Rasmus Stoklund (S) i Jyllands-Posten i en replik til vores indlæg i samme avis.

Vi interesserer os ikke for, om en vurdering er ”ubekvem”, men om den er veldokumenteret. Og forskningen modsiger Stoklunds holdning. Det er netop veldokumenteret, at politik påvirker borgernes adfærd ved at sætte sociale og økonomiske rammer, som borgerne lever under. Derfor har politikerne et medansvar for indvandrere og efterkommeres integration.

Det udelukker ikke, at andre forhold end politik – herunder kulturelle normer – har betydning, og heller ikke, at det i retsmæssig forstand er den enkeltes ansvar, om de begår kriminalitet. Rockwool Fonden har i mange år bidraget til at belyse bl.a. overrepræsentation i kriminalitet blandt personer fra MENAPT-lande, og vi anerkender fuldt ud, at kulturelle normer for acceptabel adfærd har betydning, men begrebet er ofte for bredt til at forklare forskelle mellem landegrupper.

Når man taler om kultur som årsagen til forskellen i kriminalitet mellem flygtninge fra Mellemøsten og migranten fra Indien – og deres børn – overser man, at der er væsentlige forskelle mellem de to grupper: Mens flygtninge kommer hertil med traumatiske oplevelser, få ressourcer og ofte placeres i udsatte boligområder, er det omvendte ofte tilfældet for migranten fra Indien.

Kulturtilgangen har også vanskeligt ved at forklare, hvorfor flertallet fra Mellemøsten ikke begår kriminalitet. Ikke desto mindre sætter det kriminelle og lovlydige borgere i samme bås alene på grund af deres nationale ophav.

Vores ærinde i Rockwool Fonden er at tilvejebringe viden, der kan bidrage til den sociale og økonomiske bæredygtighed af det danske samfund. Det relevante spørgsmål er derfor i vores øjne, hvilke indsatser der bedst understøtter f.eks. lavere kriminalitet, højere beskæftigelse og uddannelsesniveau.

Derfor er det værd at fremhæve, at de tal, der diskuteres, er variationer oven på en positiv udvikling.

For det første er kriminaliteten reduceret markant blandt flygtninge, som Rockwool Fonden har belyst: Mens 11-17 pct. af flygtninge, der kom til Danmark i årene 1995-1999 fra Syrien, Irak, Iran, Afghanistan og Somalia, var dømt efter straffeloven efter 10 år i Danmark, gjaldt det kun 5-8 pct. for personer fra de samme lande, som kom til Danmark i årene 2010-2014.

Udviklingen følger den generelle udvikling for danskere og fortæller, at kriminaliteten for personer fra samme lande varierer med forhold i Danmark.

For det andet er reduktionen i kriminalitet foregået, samtidig med at andelen af indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande, der er i beskæftigelse eller uddanner sig, er steget markant de seneste 10-15 år. Det er bl.a. som følge af politiske valg, nationalt som lokalt. F.eks. kan nævnes en meget aktiv beskæftigelsesindsats og en række boligsociale indsatser, som har skubbet på, at flere kom i beskæftigelse, og færre begår kriminalitet.

Denne udvikling har bidraget til væksten i beskæftigelsen og medført, at udgifterne til ikke-vestlige indvandrere formentlig er faldet.

Politik kan understøtte dem, der er i risiko for at falde uden for samfundets rammer, eller det kan gøre det omvendte ved at indsnævre deres muligheder.

Baseret på integrations- og kriminalitetsforskning peger vi på, at rammerne for beskæftigelse, uddannelse, bosætning og lokal forebyggelse har betydning for integration og kriminalitet blandt efterkommere her i landet. Der findes derfor flere dokumenterede erfaringer, som kan indgå i den videre politiske diskussion.