Debatten om det rene vand er ikke sort eller hvid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I vandbranchen har vi aldrig oplevet, at så mange har forholdt sig til det vand, der kommer ud af vandhanen. Drikkevandet blev virkelig et hovedtema i valgkampen. Men det blev også en politisk kampplads. Det er vi på sin vis glade for, for vi synes, det unikke danske drikkevand er værd at kæmpe for, men vi kan også se, at det har medført en splittelse og kompleksitet, vi kunne have været foruden.

Vi skal samles om drikkevandet – det må ikke komme imellem os.

Drikkevandet skal være enkelt og ukompliceret. Du bør som dansker ikke stå ved vandhanen og føle dig bange for at give din datter det glas vand, hun beder om. Du bør ikke selv sidde og klikke dig frem i GEUS’ kortdatabase for at tjekke niveauet af nitrat eller pesticider der, hvor du bor.

Den unikke danske model er, at vandselskaberne er garant for, at du kan have tillid til det vand, der kommer ud af din hane, fordi det overholder de gældende myndighedskrav og derfor kan drikkes uden bekymring. Det danske drikkevand er let tilgængeligt, billigt, sundt og sikkert at drikke.

Jeg tror, vi har glemt magien ved vandet fra vandhanen – hvor specielt det er. I langt de fleste andre lande gennemgår drikkevandet industriel rensning og tilsættes klor, før det kan drikkes. Det er derfor, vi køber vand på flaske, når vi er ude at rejse. I Danmark pumper vandselskaber og vandværker grundvandet op, filtrerer det og ilter det, så vi bare skal åbne en hane og slukke tørsten.

Når vi som branche slår alarm, er det, fordi vi kan se, at det bliver svært på sigt at kunne levere det rene drikkevand.

Helt kort: Grundvandet er vores ressource; det lager, som vandværket henter drikkevand fra. Drikkevand er det, der kommer ud af vandhanen. Men fra de vandselskaber, DANVA repræsenterer, ved vi, at grundvandet er så påvirket, at der er fare for, at de i fremtiden ikke kan indvinde alt det drikkevand, vi skal bruge.

Ifølge tal fra GEUS, en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er over 55 pct. af de undersøgte drikkevandsboringer forurenet med miljøfarlige stoffer, og i det unge grundvand lige under overfladen er 80 pct. påvirket af pesticider og kemikalier. Og kravene til, hvad drikkevandet skal overholde, strammes løbende. Senest har en international ekspertgruppe anbefalet at sænke nitratgrænsen fra 50 til 6 milligram per liter, hvilket vil kræve rensning af drikkevandet flere steder i landet.

Der er simpelthen en pulje af stoffer i grundvandet, som bevæger sig nedad, og som om nogle år kan medføre en regning i kroner og øre, fordi vi skal rense vandet, så det lever op til myndighedernes krav.

I valgkampen har vi kunnet læse modstridende forklaringer om, hvor og hvem forurening stammer fra. Vi har set Miljøministeriets beregninger for rensning kontra beskyttelse blive problematiseret. Vi har hørt, at debatten er skudt over målet, fordi nitratindholdet i rucola er højere end i et glas vand. Vi har set landspolitikere afvise at drikke vand fra Aalborg, fordi det skal renses, og vi har hørt opfordringer til at udstyre vandhanen hjemme i køkkenet med komplekse rensesystemer.

Det skal da forvirre. Hvad betyder det, hvis vand og rucola har samme indhold af nitrat, når drikkevand drikkes af alle, hver dag, hele livet? Ingenting. Det er en afledning. Jeg vil derfor opfordre dig til at se lidt anderledes på det:

Vandselskabernes og vandværkernes rolle er at levere drikkevand, der overholder en lang række myndighedsfastsatte krav. Men for at kunne det, er de nødt til at have vand nok. Den billigste, mest logiske og mindst komplekse løsning er at beskytte ressourcen, grundvandet, som drikkevandet indvindes fra. Ifølge Miljøministeriets beregninger er det i øvrigt også markant billigere end efterfølgende at skulle rense det.

DANVA er gået sammen med vores søsterorganisation Danske Vandværker om et politisk udspil til de politikere, som netop i disse dage forhandler regeringsgrundlag. Heri foreslår vi at indskrive et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder, og det skal gennemføres så hurtigt som muligt. Fra tidligere kortlægninger ved vi, at det drejer sig om ca. 4 pct. af det danske areal og 6 pct. af landbrugsarealet.

I debatten er det ofte blevet sat op, som om det enten er beskyttelse eller rensning af grundvandet, der er på spil. Helt så sort og hvid er virkeligheden ikke. Løsningen er både beskyttelse af grundvandet og rensning af drikkevandet i kortere eller længere tid. Men jo før vi indfører sprøjte- og gødskningsforbud de rigtige steder, jo kortere tid og færre steder skal vi rense vandet. Omkostningerne til rensning vil på sigt blive stadig mindre, hvilket vil være en stor gevinst for forbrugerne, herunder erhvervsvirksomheder.

Vandselskaberne har ansvaret for at levere rent drikkevand. Men de kan ikke garantere for grundvandsressourcen. Det ansvar ligger derfor hos politikerne.

Der er også andre kilder til forurening. Der findes punktkilder – gamle lossepladser, gartnerier og industrigrunde. Der er spildevandsslam, der spredes på markerne, og forurenet jord, der flyttes rundt. Problemer både på landet og i byerne, som også skal løses for at have rent drikkevand nu og i fremtiden.

I hovedstadsområdet kan man ifølge en hvidbog fra HOFOR mangle drikkevand svarende til hele Odense Kommunes årlige forbrug allerede i 2040. Drikkevandet i andre områder af landet er også udfordret af forurening. I Aalborg kan nitratproblemer føre til højere vandtakster og investeringer i rensning.

Hvis politikerne indfører sprøjteforbud, vil hovedgevinsten være beskyttelse af grundvandet. Sidegevinster kan ifølge Det Miljøøkonomiske Råd være betydelige med reduktion af drivhusgas og kvælstof samt en markant forøgelse af rekreative værdier, som langt overstiger omkostningerne ved tabt landbrugsproduktion i forbindelse med et sprøjteforbud.

Hvis vi fortsat skal have adgang til rent grundvand, er vi nødt til at beskytte det. 91 pct. af danskerne på tværs af partifarve mener da også, at grundvandet skal beskyttes med sprøjteforbud der, hvor drikkevandet hentes op. Det viser en måling fra Wilke forud for valgudskrivelsen.

Man kan anskue et sprøjteforbud som en form for fremtidsforsikring, hvor vi lader usikkerheden komme drikkevandet til gode. Det bliver ikke første eller sidste gang, vi finder nye problematiske stoffer i drikkevandet, for vi bliver hele tiden klogere.

Politikerne, der i disse dage intenst forhandler regeringsgrundlag, står med mange svære valg. At sikre rent drikkevand nu og i fremtiden er ikke et af dem.