Kære Hilde: Du er ikke forkert – men det, du skriver, er ikke sandt
Danskhed har intet med hudfarve at gøre. Danskhed er ikke et prædikat, man kan tage af og på. Det er identitet. Det er sjæl.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I et debatindlæg i JP 9/4 giver Hilde Skrudland, afdelingsleder i Langå, udtryk for, at Morten Messerschmidts holdning er, at Danmark kun er for danskerne.
Det er desværre en usand påstand, som hverken er udtryk for Morten Messerschmidts eller Dansk Folkepartis holdning.
Så når du i avisen skriver, at Morten Messerschmidt får dig til at føle, at du er forkert, hviler denne fornemmelse desværre på en misforståelse. For du er helt sikkert ikke forkert.
Men det, du i denne sammenhæng skriver, er ikke sandt. For man kan sagtens være en del af Danmark, selvom man oprindeligt ikke kommer herfra.
Eksempelvis kæmper Firoozeh Bazrafkan, som har rødder i Iran, en brav kamp for Danmark og tager et klart og kompromisløst opgør med islamismen.
Under hele miseren om Lars Løkkes koranlov efter pres fra mullaherne i Mellemøsten viste hun, at kampen for frihed, oplysning og demokrati ikke handler om hudfarve, men om værdier.
Så lad mig endelig benytte denne lejlighed til at udfolde vores holdning til danskhed: Danskhed sidder i hjertet. Ikke i blodet. Danskhed har intet med hudfarve at gøre. Danskhed er ikke et prædikat, man kan tage af og på. Det er identitet. Det er sjæl. Det er den måde, vi tænker, taler og handler på.
Det er en dyb, rodfæstet fornemmelse af at høre til her i Danmark.
At være dansk er at have et land, man kalder sit eget. Et fællesskab, man føler sig bundet til. Det er at se på danskerne og genkende noget af sig selv som i en familie, man både er formet af og forpligtet på.
Det er kærligheden til sproget, til kulturen, til de små og store ting, der binder os sammen. Det er varmen, der breder sig, når vi ser de rød-hvide farver. Det er historien, vi bærer med os, ofte uden at tænke over det, og respekten for dem, der gik før os, med erkendelsen af at vi selv en dag bliver en del af det, der var.
Det er den helt oprigtige følelse af at høre til. Lige her. Og virkelig elske Danmark. Vores fædreland.
Og hvis man deler alt dette, så hører man til.