SVM brugte hele råderummet: Mangler de nu penge til at lave en ny regering?
Det finanspolitiske råderum blev opjusteret igen og igen fra 2022 til 2025 og gjorde reelt, at SVM-regeringen aldrig skulle prioritere i den økonomiske politik. Men nu er de frie midler brugt, og regeringsforhandlingerne er derfor præget af den svære øvelse med at få mange interesser til at mødes i en verden, hvor det kræver eksplicit prioritering at lave ny politik.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det finanspolitiske råderum er et centralt begreb i den finanspolitiske planlægning. Men det er uheldigt, hvis politikerne får det indtryk, at det er penge, som er ”tilovers” i samfundet og helst skal bruges straks.
Det seneste års udvikling viser, hvad der kan ske, når der er et stort råderum – pengene får meget hurtigt ben at gå på.
I juni 2025 kom Finansministeriet med en opdatering af det finanspolitiske råderum, der løftede brynene hos både økonomer og politiske iagttagere.
Hele 58 mia. i årligt muligt forbrugsrum havde man fundet på grund af en række opdateringer, mest væsentligt som følge af, at det fortsat strømmede ind med udenlandsk arbejdskraft i uventet stort omfang samt opdaterede fremskrivningsskøn for selskabs- og aktieindkomst i lyset af danske virksomheders fremragende indtjening i udlandet og de uforklarligt sparsommelige danskeres boomende aktiebeholdninger.
Kraka opgjorde på det tidspunkt det frie finanspolitiske råderum – dvs. råderum, efter der er sat midler af til en normal vækst i velfærdsudgifterne og ”tvungne” opgaver som at løfte militærudgifterne til 3,5 pct. af bnp – i 2030 til over 40 mia. kr. fra udgangspunktet i 2025.
Men de mange frie midler til politik forsvandt næsten lige så hurtigt, som de var kommet. Med SVM-regeringens sidste økonomiske plan fra februar 2026 opgjorde vi igen det frie finanspolitiske råderum og landede denne gang nærmest præcist på 0 mia.
Den seneste opgørelse måler ganske vist fra 2026 og har øremærket 10 mia. til en endnu ukendt ekstraregning til det nye EU-budget, men det er alligevel et bemærkelsesværdigt skifte.
Man kan mene for og imod de ting, pengene er brugt eller reserveret til. En stor del går til en lynhurtig indfasning af løftet af militærudgifter, som af mange nok ses som en nødvendig politisk prioritering, mens f.eks. aftalen om at bruge 6 mia. kr. på lavere fødevaremoms må betegnes som skadelig økonomisk politik.
Hvad der ikke kan indvendes noget imod, er, at de penge nu ikke kan bruges til at få de verserende regeringsforhandlinger til at gå op. Mette Frederiksen står i øjeblikket med en stor opgave med at bøje kravene fra de mange partier, der skal til for at sikre et flertal bag en ny regering.
Mon ikke denne opgave havde været noget nemmere, hvis der havde stået et ”overskydende” tocifret milliardbeløb i det finanspolitiske råderum?
SVM-regeringens periode var, efter starten med smalkost og afskaffelse af store bededag, præget af gentagne opjusteringer af det finanspolitiske råderum, som overflødiggjorde eksplicitte finansieringstiltag til at håndtere de politiske målsætninger, herunder en kraftig forøgelse af militærbudgettet.
SVM-regeringen har reelt aldrig skulle nedprioritere noget i den økonomiske politik.
Politikerne skal nu igen vænne sig til et krav om eksplicitte prioriteringer i den økonomiske politik – hvis man vil bruge nogle ekstra penge, skal man anvise, hvor de skal kunne komme fra.
Man må håbe, at det vilkår ikke gør det umuligt at samle en beslutningsdygtig regering.