Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Når 12‑talspigen møder virkeligheden

Løn bliver opfattet som en karakter, når de kloge og ambitiøse kommer ud på arbejdsmarkedet.

Gitte Xenia RymarkLedelses- og læringskonsulent, Samsø

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I min specialeundersøgelse om, hvordan unge nyuddannede oplever den første tid i deres første job, træder ”Emma” frem som et stærkt eksempel på den generation, der bevæger sig fra uddannelsessystemets logik og ind i arbejdslivets strukturer.

Hun er vokset op med læringsmål, progression og løbende feedback – og den logik følger med, når hun skal forstå sin værdi som medarbejder.

For Emma bliver løn hurtigt til en form for karaktergivning. Som hun selv siger: »I vores hoved blev løn til en karakter. Vi vil jo alle sammen gerne have 12 … Hvad nu, hvis man ikke får den løn, man havde håbet på? Er det så en dårlig karakter? Har man dumpet, eller har man bare fået 02?«

Når arbejdsmængden stiger, falder hendes indre karakter: »… nu er det gået fra at føles, som om jeg får 12 hver måned, til at jeg nu langsomt får et 10‑tal og også et 7‑tal, fordi arbejdsmængden stiger.«

Emma identificerer sig selv som en klassisk 12-talspige – drevet af præstation, anerkendelse og et højt tempo, som både motiverer og slider: »Jeg ved jo godt, det ikke var sundt for mig at være i det stress, men jeg elskede det i sekundet … man frydes på det, fordi det bliver en form for benzin på fyret, og så kører man bare derudad, indtil man så kører sig selv ihjel.«

Hendes vigtigste råd til ledere af unge som hende er enkelt – og krævende, for hun siger, at lederen ganske enkelt skal fortælle 12‑talspigen: »… at det handler ikke om dig i det hele. Det kan være svært, når man har været vant til at sige: ”Det er mig, der afleverer opgaven.” Men nu handler det ikke om dig længere. Det handler om den større virksomhed.«

Emmas fortælling viser, hvordan unge medarbejdere i mødet med første job efter studiet oversætter arbejdslivets mekanismer gennem uddannelsessystemets logik. Det er ikke et udtryk for forkælelse, men for socialisering. Og når 12‑talspigen skal ledes, kræver det en forståelse for netop den oversættelse – og for den motivation, der ligger bag.