Er vi blevet for dovne til at få børn?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

56 pct. af de 18-39-årige kæledyrsejere mener, at et dyr er et godt alternativ til at få børn. Det siger måske mere om vores samfund, end det gør om vores kærlighed til dyr.

Et barn er en massiv forpligtelse, og i sammenligning fremstår hunden som et langt mere ukompliceret valg. Hunden er billigere, mindre krævende, og man kan endda efterlade den alene uden at blive meldt til kommunen. Og hvis det går helt galt, findes der altid overfyldte internater, der vil tage dit kæledyr og ansvaret, der medfølger. I nutidens inflations- og stressramte samfund er hunden den perfekte løsning. Fødselsraten falder, mens hundeavlen stiger, og hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi at ende med flere hundekenneler end børnehaver. Kæledyr bliver et plaster på såret i et liv, hvor vi gerne vil have følelsen af nærvær, men uden ansvaret.

Vi leder konstant efter “det rigtige tidspunkt” at bringe en ny eksistens til verden og stifte familie. Men det perfekte øjeblik ser aldrig dagens lys. Der vil altid enten være tid, penge eller overskud, der mangler i regnestykket.

Måske burde staten som en start overveje de svulmende priser og gøre det nemmere for især de unge par, som vil starte et liv op uden at gå fallit. For lige nu er et barn mere som en økonomisk satsning end et livsvalg. Eller også må vi vende blikket indad og spørge os selv: Er det, fordi vi ikke kan få børn, eller fordi vi simpelthen er for dovne? For i sidste ende er det en del nemmere at samle lort op i en pose end at opdrage et menneske.