Pyrolyse Danmark afviser: Oplevelserne med pyrolyse i Smidstrup står alene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De seneste ugers mediedækning af Stiesdal SkyCleans pyrolyseanlæg i Smidstrup, har gjort stort indtryk på hele pyrolysebranchen i Danmark.

Vi er en ny klimateknologi, og derfor er det også helt naturligt, at der er øget opmærksomhed på hele sektoren – ligesom det også er helt legitimt, at der stilles kritiske spørgsmål. Men netop fordi vi er en ny teknologi, er vores fineste valuta tillid fra danskerne. Den tillid har desværre lidt et knæk, som vi er nødt til at vinde tilbage.

Når naboer til et pyrolyseanlæg oplever ubehag og føler sig utrygge, tager vi det meget alvorligt. For lad mig bare slå fast: Man skal ikke blive syg af at bo ved siden af et pyrolyseanlæg eller ved spredning af biokul. Punktum.

Alle undersøgelser peger dog på, at dette ikke er tilfældet, og Aalborg Universitetshospital og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, det er meget usandsynligt, at der er opstået sygdom eller varige symptomer som følge af, at man bor tæt på et pyrolyseanlæg.

Der er heller ikke dokumenteret tilsvarende tilfælde fra andre af de anlæg, der er i drift i Danmark.

Samtidig ved vi, at Stiesdal SkyClean og alle andre pyrolyseaktører lever op til grænseværdierne og arbejder tæt sammen med myndighederne om både de enkelte anlæg og ikke mindst biokullet.

Alle aktører i branchen har indsendt biokul til analyse hos uvildige forskere, så myndighederne og danskerne kan få den nødvendige tryghed og tillid til teknologien. Det vil fortsat være vores tilgang.

For at skabe tryghed og vinde tilliden til pyrolyse tilbage, inviterer vi naturligvis Miljøstyrelsen til at foretage yderligere undersøgelser og målinger af et pyrolyseanlæg i drift – eksempelvis med udgangspunkt i anlægget i Smidstrup, hvis myndighederne finder behov.

Vi opfordrer også myndighederne til at fremlægge de mange miljøundersøgelser, der allerede er blevet lavet i forbindelse med den kommende biokul-bekendtgørelse. På den måde kan både branchen og danskerne blive betrygget i brugen af pyrolyse og biokul som en grøn klimateknologi.

Kigger vi på vores nabolande som Sverige og Tyskland, er der mange gode erfaringer med pyrolyse og biokul, som vi kan trække på. Faktisk er netop disse lande Nordeuropas største markeder for biokul.

I Sverige, der er den største producent blandt de nordiske lande, bruges biokul til en række forskellige formål, blandt andet i have/park-anlæg, til byggematerialer og i landbruget, som er et voksende fokus – og ifølge den svenske miljømyndighed Naturvårdsverket er Sverige i dag nettoimportør af biokul.

Samtidig har EU-Kommissionen netop færdiggjort sin ramme for at bruge biokul som klimavirkemiddel.

Kigger vi ud over vores egne grænser, er der altså både gode erfaringer og solid viden, som vi kan arbejde videre med, når det kommer til produktion og brugen af biokul. Lad os lige have det i mente, inden vi går så langt som at overveje at lukke ned for et helt grønt erhverv med et decideret pyrolyse-stop, som Enhedslisten for nylig har foreslået.

Pyrolyse-branchen har ingen interesse i, at der bliver skabt tvivl om teknologien, fordi der opstår en utryghed blandt naboer til anlæggene. Derfor ønsker vi fuld transparens, når det kommer til branchen som helhed, vores anlæg og produkter.

Branchen har altid og vil fortsat bakke op om undersøgelser, der sikrer, at vi står på et solidt videnskabeligt fundament, så vi fortsat kan arbejde benhårdt på at skabe klimaløsninger til gavn for lokalområder, Danmark og resten af verden.