Hvis du ikke kan lide lugten på landet …

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Landdistrikterne og idéen om livet på landet har vist sig at være et af de helt store emner i debatten lige nu. Både når vi snakker om boligmarkedet, ulighed, adgangen til rent drikkevand, opstilling af vedvarende energianlæg eller dyrevelfærden i landbruget, foregår det alt sammen i og omkring landets lokalsamfund og landsbyer.

For mange af os har livet på landet altid været præget af en idé om idyl og ønsket om det stille liv i kontakt med et lokalt fællesskab og naturen. Et sted, hvor børn kunne løbe og lege uden opsyn, hvor man både kunne få friske æg fra den lokale købmand og hos naboen, og hvor lugten, udsigten og lydene af naturen befandt sig lige uden for køkkenvinduet.

Desværre har historierne de seneste par uger vist et andet og noget mere blakket billede af livet uden for landets købstæder og større byer.

For hvor er idyllen, når der bliver længere til naboerne, indkøbsmulighederne, arbejdspladsen og den lokale skole? Hvor er det lokale fællesskab og kontakten til naturen, når de lokale smålandbrug bliver opkøbt af udenlandske investorer, og borgerne ikke længere har en stemme i udviklingen af deres lokalområde, fordi de ikke kan sige fra over for voksende svinefabrikker eller udefrakommende interesser.

Lige nu er der flere kræfter, som er ude efter vores landdistrikter, enten for deres landbrugsarealer, åbne vidder eller deres stemme, men hvad skal vi rent faktisk gøre for, at livet på landet igen kan vende tilbage til den idyl, vi altid har forestillet os, der bør være?

I årevis har grønne organisationer stået på den modsatte side af bordet i debatten om landbruget og bl.a. kaldt på strengere krav og mere vild natur. Alt for ofte har vi virket som en udefrakommende og kontrollerende kraft uden respekt for den gældende situation og hverdag på landet.

Det har nogle partier kunnet udnytte til at virke, som om de står bag folk på landet, imens de i virkeligheden har kæmpet for gårsdagen uden at præsentere en konkret plan for at gøre livet bedre for netop dem. I dag ser det så ud til, at der endelig kan samles et flertal, som ønsker at gøre noget seriøst ved landbrugets negative indflydelse på vores drikkevand, dyr og miljø.

Der mangler dog stadig nogen, som reelt tør sammensætte en plan for borgerne, fællesskabet, familierne og fremtiden for livet på landet. Der er i dag i højere grad end nogensinde brug for et alternativ til gårsdagens politik og det snæversynede fokus på landbrugsindustrien. Det er på tide, at vi får skabt rammerne for de sunde fællesskaber, lokale muligheder og ejerskabet over vores fælles arealer og energi- og fødevareproduktion.

I dag står landbruget som en forældet industri, som fylder og tager for meget, men bidrager for lidt. Sådan behøver det dog ikke at være, og landets lokalsamfund kan sagtens blive livlige, produktive og sunde fællesskaber igen, hvis vi tør ændre vores idé om livet på landet.

Vi skal væk fra svinefabrikker, gigantiske marker med monokultur, stank og larm og hen til et sted, hvor borgerne har fået deres stemmer tilbage, hvor de i fællesskab plejer, dyrker og ejer jorden samt energiproduktionen fra vindmøller, biogasanlæg og ”solmarker” på den, og hvor det er nemt og dejligt at stifte familie, gå på pension samt leve og arbejde.

I dag er der områder, hvor det er næsten umuligt at få et boliglån, hvor det kræver mindst én bil at komme nogen steder, og hvor børnefamilier og pensionister ser mulighederne drive fra dem. Er det ikke på tide, at vi får ændret det? Er det ikke på tide, at vi får indset, at det er fra jorden og folket uden for storbyerne, at vi får vores rene drikkevand, vores sunde og varierede kost, vores vedvarende energi samt historierne om det frie familieliv og den trygge alderdom?