For os handler det ikke om tal. Det handler om vores liv og helbred

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Målingerne viser, at vores anlæg overholder alle grænseværdier.« Det lyder umiddelbart betryggende. Men når det bruges som svar på spørgsmålet: »Kan I garantere, at det I sender op i luften, ikke på længere sigt kan være kræftfremkaldende – og ikke er årsag til de symptomer, som borgerne i området oplever?« så mister ordene noget af deres vægt, og jeg havde været mere rolig med et: »Ja, det kan vi garantere.«

På grund af min egen situation som berørt nabo til biogas- og pyrolyseanlægget i Smidstrup har jeg fulgt rapporterne om målinger og spredningsberegninger tæt.

I den første spredningsberegning fra Niras i maj 2025 fremgik der, at der var målt og beregnet spredning på 17 stoffer i afkast fra anlægget – men der var ikke målt for alle 17 på alle afkastkilder. De 12 af stofferne blev der f.eks. kun målt for ved pyrolysekedlen, men ikke fra de tre andre afkastkilder i rapporten.

For flere af stofferne kender vi altså kun udledningen fra én kilde, ikke fra hele anlægget. Flere stoffer lå over grænseværdien. Svovldioxid var f.eks. overskredet med omkring 2.500 pct. Hvad tallet havde været, hvis der var målt ved alle afkast, kan man kun gætte på.

Allerede på dette tidspunkt stod vi naboer og kløede os i håret – og nogle af os også i udslættet. Da næste rapport kom i efteråret, blev undren ikke mindre. Nu var der kun beregnet på seks stoffer, og heller ikke her var alle målt ved alle afkastkilder. Alligevel blev beregningerne accepteret af Hjørring Kommune.

Desværre var det ikke noget, der kom som en overraskelse for os naboer.

Hjørring Kommune havde tidligere haft møde med Arbejds- og miljømedicinsk Klinik i Aalborg og Styrelsen for Patientsikkerhed. Et referat fra mødet – udleveret via aktindsigt fra Region Nordjylland – viser, at Hjørring Kommune allerede i 2024 kendte til problemer med anlægget. Blandt andet utætheder, ufuldstændig gasafbrænding ved for lave temperaturer og løbende diffuse udledninger. Udledninger, som endda ikke indgår i spredningsberegningerne.

Kommunen nævnte på mødet også kendskab til (gennem afrapporterede målinger på anlægget) kæmpe overskridelser for lugt og moderate overskridelser for acetaldehyd og methanthiol – det var dog ikke noget, man reagerede yderligere på.

Det var efterhånden blevet et mønster, vi naboer hyppigt oplevede fra kommunens side. Trods klager og henvendelser gennem flere år, henvendelser om bekymring for helbred, efterspørgsel af embedslægens involvering og redegørelse for, om anlægget kunne udlede sundhedsfarlige stoffer, reagerede kommunen først, da TV2Nord begyndte at dække sagen i februar 2025.

Indtil da havde svaret altid lydt: »Kommunen vurderer ikke, at der er sundhedsfare forbundet med anlægget«, på trods af at de aldrig havde haft eksterne eksperter indover.

Ankestyrelsen blev dog gjort opmærksom på potentiel inhabilitet i sagsbehandlingen fra kommunens side, da den ansvarlige sagsbehandler var gift med en landmand, der handlede med både dette og andre biogasanlæg, som den samme kommunale medarbejder førte tilsyn med – der er endnu ikke truffet endelig afgørelse på sagen endnu.

Når målinger er ufuldstændige, overskridelser ignoreres, og bekymrede borgere først bliver taget alvorligt, når medierne interesserer sig for sagen, er tilliden svær at bevare.

Derfor er spørgsmålet ikke længere kun, hvad anlægget udleder. Spørgsmålet er også, hvem der egentlig fører kontrollen.

Vi beder ikke om meget. Kun om målinger af hele anlægget, fuld gennemsigtighed – og en garanti for, at vores helbred ikke er prisen for et nyt ”grønt” forsøgsanlæg.