Jeg flygter væk fra min foretrukne public service-nyhedskilde: Jeg magter ikke at høre mere om Trump. Giv mig noget andet
Jeg er begyndt at hente mine nyheder andre steder end der, jeg plejer. DR overfodrer mig med Trump – jeg orker det ikke.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
P1 har i mange år været min primære nyhedskilde. Jeg ser stort set ikke fjernsyn, og P1 har derfor været stedet, hvor jeg har fulgt med i verden. Men jeg bliver stadig mere opmærksom på, hvor snæver og ensidig nyhedsdækningen er blevet – særligt når det gælder USA og Donald Trump.
Trump fylder alt. Og det er faktisk blevet det, der for alvor har åbnet mine øjne.
Jeg er træt af at høre om og på ham.
Det er svært for mig at forstå, hvorfor alt, hvad der sker i verden, konstant skal perspektiveres gennem Trump og amerikansk politik. Jeg er dog begyndt at forstå hvorfor – og det gør mig kun mere skuffet. Det er let journalistik: Han siger ekstreme ting, og det skaber chok, drama og simple fortællinger. Men helt ærligt: Det er ikke særligt oplysende.
Det, Trump siger, kan stort set opsummeres i et tweet, og alligevel skal vi høre det samme gentaget til bevidstløshed. Derefter bruger ellers dygtige kommentatorer og journalister timer på at analysere hver eneste nuance. Det er ikke proportionalt.
Kontrasten blev tydelig for mig, da jeg hørte Mark Carneys tale i Davos. En tale, som jeg genhørte flere gange. Trumps tale lukkede jeg ned for efter få minutter – og jeg behøvede heller ikke høre mere, for jeg vidste, at den ville køre i nyhederne de næste mange uger.
Davos åbnede mine øjne for, hvor mange andre ledere rundt om i verden, der har noget klogt og relevant at sige. Derfor begyndte jeg selv at søge efter det. Jeg fandt taler og interview med blandt andre Mark Carney, Alexander Stubb, Kaja Kallas og Pedro Sánchez. En helt ny verden åbnede sig, og jeg opdagede, hvor lidt jeg egentlig havde hørt om disse stemmer i dansk public service.
Jeg mærker et skift i mig selv. Jeg har tidligere hver uge glædet mig til næste afsnit af ”Stjerner og striber”, men nu er det ikke altid, jeg orker at tænde for det. Flere gange har programmet nærmet sig noget, der mest mindede om sladder, og fokuseret mere på pingpong mellem værterne. I stedet søgte jeg til ”Verden ifølge Gram”, som jeg har stor respekt for. Men også her er fokus i høj grad rettet mod USA og Trump. Hvis det er den “verden”, vi får formidlet, så er den langt mindre, end jeg troede.
Hvor er analyserne af, hvordan resten af verden agerer? Hvor er programmet, der gennemgår, hvordan Canada håndterer toldtruslerne? Hvad Mark Carneys egentlige visioner er? Hvordan Kina reagerer – og hvad Xi Jinpings langsigtede strategi går ud på? Hvad er det, der får Spanien til at gøre, som det gør? Hvad Indien tænker? Hvad Finland ser, som vi måske overser?
Alexander Stubb sagde i en tale i Indien, at Vesten må trække hovedet ud af sin egen *** og begynde at interessere sig for verden uden for os selv. Det samme gælder efter min mening for dansk public service.
I dag drukner alt i hyperfokus på Trump. Jeg lavede en søgning på P1, men det var nedslående:
Mark Carney: to hits
Xi Jinping: 18 hits (kun ét fra 2026)
Kina: 136 hits (mange om kultur og historie – ikke aktuel politik)
Indien: 69 hits (igen mest andet end politik)
Trump: 584 hits
Det mest interessante, jeg fandt, var en programserie om Xi Jinping – men den lå tilbage fra Bidens tid.
Resultatet er, at jeg nu får flere og flere af mine nyheder fra Facebook, YouTube (som jeg selv må faktatjekke), min investeringsapp m.m.
P1 og DR er blevet stadigt mindre relevante for mig. Jeg føler mere og mere, at jeg spilder min tid – og at min hjerne bliver doven og indifferent af at høre på de samme gentagelser igen og igen.
Jeg føler mig ikke længere oplyst af den public service-institution, som jeg i så mange år både har forsvaret og påskønnet. Det er sørgeligt at måtte sige, men jeg oplever, at DR ikke længere formår at levere den bredde, dybde og globale udsyn, jeg har brug for. Jeg føler mig simpelthen ikke oplyst.