Valgkampen foregår i dit feed. Og det er sundt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Troels Lund Poulsen som Rambo på Instagram. Pia Olsen Dyhrs øjenbryn i nærbillede. Mette Frederiksen som “søde-Mette”, der synes ting er »cute« og »nice«.

Scroller man gennem valgkampen på Instagram og TikTok, kan dansk politik til tider ligne et digitalt varietéshow. Derfor frygter mange også, at sociale medier forfladiger den politiske debat.

Bekymringen er forståelig. Når politik bliver til content, belønner algoritmerne det, der skaber reaktioner: vrede, latter og forargelse. Korte klip og skarpe punchlines får let mere opmærksomhed end lange analyser og nuancerede argumenter.

Men kritikken overser noget væsentligt: Sociale medier er ikke kun en forfladigelse af demokratiet. De er også en demokratisering af det.

I mange år blev valgkampe i høj grad afgjort i tv-debatter, på avisforsider og gennem de traditionelle medier. I dag foregår en stadig større del af den politiske samtale i vælgernes feed.

Det betyder også et skifte i magtbalancen. Det parti, der forstår algoritmer, formater og digital distribution, kan opnå større gennemslag end det parti, der kun mestrer den klassiske pressehåndtering.

Konturerne kunne allerede ses ved kommunalvalget i 2025, hvor flere politikere begyndte at samarbejde med influencere og online creators for at nå målgrupper, de ellers ikke kunne nå gennem egne kanaler. Den udvikling accelererer nu.

Tre tendenser tegner sig. For det første flytter magten sig delvist fra redaktioner til algoritmer. Strammere regler for politisk annoncering gør organisk indhold og samarbejde med creators vigtigere.

For det andet bliver influencere nye distributionskanaler for politiske budskaber. Især unge vælgere møder i dag politik gennem creators, de allerede følger og har tillid til.

For det tredje ændrer platforme som TikTok spillereglerne for politisk kommunikation. Personlighed og formatforståelse vægter tungere end klassisk retorik, og korte formater slår lange analyser.

Det kan virke støjende. Nogle gange også lidt pinligt. Men udviklingen har også en positiv side.

Sociale medier gør politisk formidling mere tilgængelig. Flere borgere møder politik forklaret i et sprog og et format, der er lettere at gå til. Hvor politisk kommunikation tidligere var stærkt filtreret gennem mediernes redaktioner, kan politik i dag nå direkte ud til vælgerne.

Bagsiden er naturligvis, at kommunikationen i højere grad sker uden kritisk modspil fra journalister. Det øger risikoen for strategisk iscenesættelse og framing.

Men alternativet er ikke nødvendigvis bedre. Hvis politikere overlader sociale medier til populister og provokatører, styrker det ikke den demokratiske samtale.

Derfor er det i virkeligheden sundt for demokratiet, at politikere forsøger at forstå og bruge de platforme, hvor vælgerne faktisk befinder sig.

Også selv om det nogle gange betyder, at Troels Lund optræder som Rambo på Instagram, at Pia Olsen Dyhrs øjenbryn får deres egne closeups, og at “søde-Mette” synes, at ting er »nice« og »cute«.

I sidste ende afgøres demokratiet ikke af formatet, men af hvor mange der deltager i samtalen.